|
Hvordan var tøjet i Middelalderen?
Gennem film og bøger, har vi fået et billede af hvordan middelalderens mennesker gik klædt, dog er det meste man ser på film fantasirige "middelalderagtige" påfund.
Film der foregår i 1500-1700 tal er ofte rimeligt perfekte med dragtdetaljer i de nye film og serier, men når det foregår i middelalder perioden, går der ofte fantasy/Tolkien/rollespil i dragterne.
En ny serie som "jordens søjler" er et grelt eksempel på fejlagtigt dragt design, kofter med metalsnørrehuller og krydsnørring fx. -og hvor er det ærgerligt.
Når man kender grundlaget for middelalderens dragtkonstruktion, kan man lade fantasien flyve, dseværre har mange kostume folk det med at mene at det er for besværligt og kedligt at sætte sig grundigt ind i middelalderens dragtskik.
Pussigt nok havde "Monty Python and the Holy Grail" en ret god og kreativ kostumedesigner på sagen, i forhold til mange andre mere "seriøse" film der skal forestille at foregår i middelalderen og det er vel lidt vittigt.
Så vær varsom med at kopiere en dragt fra en film eller serie til reenactment, hvis der ikke findes historiske kilder på det.
Historiske kilder
Går vi lidt længere frem i historien til senmiddelalderen og renæsance er man som kostume designer eller reenacter på lidt mere sikker grund, hvis man gør sit forarbejde. Billeder og skriftlige kilder er meget mere detallierede og der er bevaret hele dragter, der ikke er fundet i jorden, så de oprindelige farver og tekstil strukturer er bevaret.
Middelalderen billede er ofte stilliserede og ikonografiske, det handler ikke om at skulle fremstille virkeligheden realistisk.
På billedet der unægteligt er stilliseret, kan man dog alligevel se deres lange pyntenitte besatte bælter og hendes lille bæltetaske og fibulaen i halsåbningen.
Der er dog kunstnere der har formået at vise en rigdom af detaljer, også i middelalder perioden og deres værker må man så kigge nærmere på.
De mange religiøse billeder fra tiden, giver ikke et helt et sandt billede af hvordan folk gik klædt, nogen gange har kunstneren bevidst gjort stilen gammeldags og søgt et klassisk udtryk, eller kommet med fantasifulde bud på hvordan man så ud på bibelens tid, eller bare idealiseret personernes figur og dragtfolder så det ser smukt ud, og det giver ikke nødvendigvis et sandfærdigt billede af hvordan man egentligt gik klædt.
Den næste udfordring omkring tidens dragter, er at man ikke blev gravlagt i sit bedste tøj, samtidigt med at der skal meget specielle forhold til, for at tøj af den alder bliver bevaret.
Nordbodragterne der blev fundet på Grønland, er netop et eksempel på optimale forhold for at kunne bevarer tekstiler i små 1000 år, det samme er Bockstensmandens komplette dragt og udstyr der blev fundet i en mose i Sverrig.
Der er også fundet dragter i Helgenskrin og kongelige begravelser.
Så hvordan sådan en middelalder skønjomfru har set ud i levende live, bliver et kvallificeret gæt.
At forsøger at sy dragter efter orginalene og gode billedkilder, er det en måde at få et indtryk af hvordan tøjet fungerede og tog sig ud i middelalderen.
Man opdage også at middelalderens hverdagstøj faktisk er ret funktionelt.
Middelalderens tøj er en udfordring, men så mere fedt, når man finder historiske kilder til spændene oversete detaljer.
Den rene middelalders linksside har et stort udvalg af middelalder manuskripter og andre historiske kilder til dragter: Linkside
Luksus forbud og moral prædikener
En anden kilde til oplysninger om middelalderens dragtskik, er forskellige forbud om dragtpynt og luksus stoffer, anvendt i borgerskabets dragter. Det giver jo et hint om at det ikke kun var kongen og de adelige der gik smukt og rigt klædt.
Kongen og adlen ønskede ikke at det rige borgerskab skulle gå i guldinvirket silke og stærke farver, man ønsker et hirakisk samfund og det er vigtigt at kunne se forskel på folk!
Og kirken brokkede sig også nye mode påfund, det var så af mere moralske grunde! Man skulle satse på det evige liv i Paradis, ikke pynte sit forgængelige jordiske hylster med silke og tingeltangel.
Tøj som investering og arvegods
 Stof i middelalderen var meget kostbart, eller havde taget meget tid at hjermme væve, derfor lagde man et stort arbejde i sit tøj, det skulle holde i lang tid, både for de fattige og rige.
Testamenter giver også en god ide om hvad folk havde af tøj og testamenterne er udførlige omkring kvalliteter og opregninger af beklædnings
genstande, og farver, for den afdødes tøj havde en stor værdi også som brugt.
Man ser ofte at tøj testamenteres til familliemedlemmer af det modsatte køn, at en ung mand arver fra en tante og en kvinde arver fra en mand, så man må påregne at der har været lidt omsyning. Men der var også dem der i deres testamenter frabad sig at arvingen syede tøjet om - hvordan den afdøde ellers ville håndhæve det er ikke til at vide!
Rester og gamle dragter blev genanvendt: kostbare stoffer, blev til punge og tasker og besætnings pynt, når de ikke længere kunne omsys mere til en hel dragt.
Og denne form for genbrug har også været med til at man har fundet relativt få tekstiler, for det meste har været genanvendt til den aller sidste trævl. Og de guld og sølv indvirkede pragt tekstiler blev ofte brændt for at genanvende metallerne.
Kvindernes håndværk og håndarbejde
Det værdifulde har bla. ligget i at familiens kvinder har spundet og vævet og at en Oldemoders hjemmevævede tekstiler stadig kunne være til gavn for familien.
Bugnede kister med linned og klæder var et tegn på velstand og god husførelse, der har betydet status overfor omgivelserne. Ikke kun klæder, men sengetøj, duge og evt. smukke væghæng.
En kvinde uanset om hun var rig eller fattig, skulle være dygtig til håndarbejde og selv Adlens kvinder skulle kunne sy og spinde, for ledigang var ikke idealet.
Slotte og Herregårde havde Jomfrubure og Fruerstuer, hvor de fine damer sad sammen omkring forskelligt håndarbejde og det at kunne brodere små tasker eller væve fine mønstrede silke bånd, var en del af en Adelsfrøkens uddannelse. Mere om textiler og håndarbejde.
Om Middelalderens smykker
Er flyttet til sin helt egen side på den rene middelalder: Smykker
|
Kom videre til dragtsiderne:
Moden i middelalderen
Reenactment tøj
Dragtmønstre og beskrivelser
Dragter fra tidlig Middelalder
Hatte og slør
Jakker og frakker
Dragter med plissering
Særke og broger
Bælter og tasker
Sko og støvler
Textiler
Smykker
Frisurer og hårpleje
Syning og tilskæring
Middelaldertøj kan godt minde om et puslespil, hvor man anvender en del kreativitet for at få mønster delene til at passe og klædet til at række! Snitmønstrer som sådan var ikke rigtigt noget man brugte i middelalderen, det drejede sig om at få så meget ud af det stykke stof man havde, især udenfor byerne var symetri mindre vigtig.
I byerne har der været skræddere der syede til folk, men man har også kunne købe færdigsyede ting - og brugte, men ellers var det op til kyndige kvinder at tilskærer og sy tøj og dele deres erfaringer omkring syning og snit, til næste generation.
Det er ved at studerer hvordan man har fået mest ud af stoffet og samtidigt arbejdet på at have en god bevægelses frihed og en velsiddene dragt, bla. ved at diagonal skære stoffet, (bias-cut) at klippe stof på skrå af længderetningen, forstår man tiden omtanke omkring dragtsyning.
Det er de detaljer der er værd at forstå, når man selv skal igang med at sy.
Læs mere om dragtmønstre.
International middelaldermode
Folk var absolut ikke mindre forfængelige end nu, og man har haft antennerne ude omkring nyt på modefronten, godt nok skiftede moden ikke så ofte i middelalderen, men det er faktisk forbløffende, hvor ens man var klædt i de forskellige lande og hvor hurtig man var til at opsnappe overklassens nye moder.
På nordbodragterne ser man, at selv om folk boede i, hvad man kunne kalde udkanten af den civiliserede verden, kunne man sagtens sy dragter, der svarede til hvad man bar i London og Hamborg på samme tid, godt nok i Grønlandsk vadmel, men med et godt og for tiden moderne snit.
Alligevel skal man tænke på at Danmark var ca. 50 år bagud, når det drejede sig om de aller nyeste udenlandske mode tendenser.
Så hvis man som middelaldergruppe har en speciel tidsperiode: 1300-1400 og man forelsker sig i en fransk eller italiensk modedragt fra 1396, så er den nok lidt for moderne til danske forhold.
Franske brugte modedragter blev også opkøbt og solgt videre til andre lande, muligvis regnet for umoderne i sydeuropa, men fuldt moderne i mere afsides egne.
Italiensk miniaturer, stofferne virker tyndere og mere blødt rynkede, end på billeder fra Tyskland og Frankrig fra samme periode. Hvilket nok skyldes en tilgang til et noget større udvalg af textiler og en lidt anden smag.
Det kan måske lyde selvmodsigende at de mode strømninger der eksisterede i middelalderens europa, både blev optaget ret langtsomt nogen steder, samtidigt med at der også var en kraftig inspirations udveksling og stor ensartethed mellem landene, når det alligevel er tilfældet er det nok på baggrund af de forskellige regioners infrastruktur og sammenknytning pollitisk alliancer og handel, der har haft en betydning for udbredelsen af forskellige moder.
Det fælles i dragterne, er tydeligt, men moden i Italien, Frankrig og Spanien var forskillig i hvilke tendenser de vægtede i moden.
Dybest set lå forskellene i udvalget af materialer, farver og dekorationer og detaljer, ikke så meget i det helt grundlæggende snit.
Udenlandske handlene har nok også inspireret, i forhold til mere moderne snit og anvendelse af materialer. Da bøger og pamfletter ikke var udbredt, er det svært at vide hvordan man har orienteret sig med hensyn til snitmønstre, måske kvinderne var snilde nok til at lurer det, ved at kigge grundigt på de nye dragter, de når de fik øje på dem.
Arbejdstøj
Når jeg kigger på middelalderens billeder af folk der arbejder, så ser de ofte alt for pæne ud i tøjet, næppe et sandt billede af de faktiske forhold i tiden, men om det er billeder fra Adelens andagtsbøger eller kirkernes kalkmalerier, så har man foretrukket at bønder og arbejdere fremstod så pæne som muligt, lige med untagelse af, når det drejede sig om fremstillinger helt udstødte grupper i middelalderens samfund.
Hvis man leder grundigt i tidens billed matriale kan man dog finde realistiske øjebliksbilleder af arbejdene mennesker.
Middelalderværksted, med afslappet arbejds påklædning, glaspusteren har et svedbånd om hovedet og korte ærmer, på grund af heden fra ovnene.
På dette billede fra sidst i middelalderen har konen "pattøjet" hængende udenfor, det er også vist på andre fremstillinger af kvinder der arbejder.
Om det er en særk eller en ærmeløs tunika hun har på er uvist.
Men hvis man selv var bonde, så er det måske ret naturligt, at man ikke ville se sig selv fremstillet som en pjalt i sit værste arbejdstøj på billederne i kirken om søndagen, under messen og adelsmanden har også foretrukket at hans fæstebønder så nydelige ud, for at pynte på sit eget ry.
Dragt og køn
I begyndelsen af Middelalderen er der ikke den store forskel i snittet på mænd og kvinders tunikaer, mændenes tunikaer er kortere end kvindernes, men ellers er de i farver og dekoration ret ens. Og idealet er en dragt med en pæn vidde og fald i underste del.
Det er først senere i middelalderen at dragten bliver mere erotiske, kvindernes kjoler bliver også mere udringede og tætsiddene og klart kønsbestemt. Men mange har fortsat med det gamle løsere snit.
Også fodtøjet var meget ens, både mænd og kvinder gik med remsko og korte støvler og de små træsko slippers Patiner til at undgå vejsølet og slid på de sarte lædersåler og det er først senere i perioden at mænd begynder at gå med støvler op til eller over knæet, at der kommer en større forskel i udformningen af dame og herre fodtøj. Mere om fodtøjet.
Der er spændene og brugbare dragt links på de andre sider med reenactmentdragter - og på linksiden.
|
