Med bulder og brag

Anvendelsen af ildvåben starter dokumenteret i Kina 1132, men har også en helt tidlig forbindelse med Indien og den Arabiske verden.

Den tidligste brug af ildvåben i Europa kunne være i forbindelse med Mongolernes invasionsstyrker, i Ungarn 1241. Og senere ved belejringen af Sevilia i 1248.

 

Den første der nævner bestandelene i sortkrudt i Europa er Roger Bacon i "De nullitate magiæ" publiceret i Oxford i 1216.  Svovl, trækul og salpeter skulle der til, men den precise opskrift var efter til hvilken type skydevåben det skulle anvendes til. Krudtets virkning kunne forstærkes med spiritus eller urin.

 

 

På typisk middelalder maner, er hagebøssen blevet over proportioneret på tegningen. En træstok holder den lille kanon stabil, imens han antænder krudtet med en luntestok.

 

Den nyeste teknologi

Igennem middelalderen var bue og pil, samt bliider (katapulter) de gængse våben når man ville ramme nogen på lang distance. Især bue og pil var ret effektive og specielt Britterne var usædvanlige gode og uhyggeligt hurtige.

 

Håndskydevåben var tunge og tidskrævende at lade og ikke altid med den store træfsikkerhed, til gengæld skræmte lyden både fjendens Heste og Mænd under slaget. Men til forskel fra bueskytterne, krævde de ikke års træning at anvende en hagebøsse.

 

Ildrøret er den første primitive form. Der bliver videre udviklet til hagebøssen.

I midten af 1300 tallet begynder man at udvikle en ny mekanisme luntebøsse (matchlock). En metalarm der kan fremføre en lille væge/tændstik til at antænde krudtet, fremfor en tændsats på en pind.

 

Selv uden affyring af en kugle, vil en krudtladnig give en brændende hed stråle ca. 20 meter fremad, og bliver man ramt på 10 meter kan det være dødeligt. Det siger noget om den kraft og farlighed disse små bærbare kanoner havde. Og de har heller ikke været ufarlige at anvende, hvis man ikke selv passede på sikkerheden.

 

Kanoner var dog yderst effektive under belejringer. Kanoner kunne affyre større kugler, søm, pile, alt efter opgaven, om det var at nedbryde et fort, sætte det i brand, eller ramme så mange mænd som muligt.

 

En tidlig kanon fra første del af 1300 tal, i vaseform, med en stor påsat pil til affyring, måske ikke en ligefrem praktisk form.

 

Det er først op igennem 1300 tallet at artilleri bliver mere almindeligt anvendt i Europa, og vel egentligt først rigtigt udbredt under 1400 tallet.

 

Og hvad så med lille Danmark? Der er fundet ildvåben fra 1300 tal i Danmark bla. ved ejer bavnehøj, hagebøssen er i støbejern, og kan ses på nationalmuseet.

 

De Fyrster der havde investeret i skydevåben viste de havde økonomiske ressourser og ny teknologi.

 

Salpeter og svovl

Kendskabet til skydevåben og krudt var tilstede i hele Europa, alligevel tog det lang tid før de fik den store betydning og udbredelse, hvorfor? Man har tidligere fremført at det var fordi teknologien var for lidt udviklet og kun kunne anvendes som skræmmemiddel, men det passer ikke med når man i dag videnskabeligt tester replicaer af middelalderens artilleri. Våbnene er effektive og overgår de traditionelle middelalder våben effekt.

 

Grunden til at udbredelsen i anvendelse ikke går så hurtigt og i det omfang som det burde, i forhold til effektivitet, ligger måske mere i, at naturlige forekomster af salpeter skulle skaffes helt fra Bengalen i Indien, eller far Kina, og at større og faste leverancer ikke kunne skaffes så let.

 

Salpeter blev transporteret af karavane veje til Konstantinobel for at bliver opkøbt af Italienske købmænd, der så videresolgte det til resten af Europa. Da tyrkerne erobre konstantinoblel 1453 bliver denne handels rute stoppet.

 

Der bliver skudt med en hagebøsse fra borgen, og kanoner bliver anvendt i angrebet. 1400 tal.

 

Man begynder også i Europa at forske i hvordan man selv kan udvinde salpeter, så man er ikke er afhænig af import. Fra 1500 tallet kan man nu udvinde Salpeter af bla. eskrementer og kompost.

 

Svovl (sulfor/brimstone) blev udvundet på Island, men der går noget tid før produktion og leverancer bliver store nok, ca 1300 tal. Man anvendte også svovlets antibakterielle egenskaber til at behandle vintønder invendigt og til hudlidelser i middelalderen. Svovl bliver også brændt som røgelse i forbindelse med at afværge det onde.

 

Og nu skulle en rustning/panser ikke alene kunne klare pile og sværdhug og spyd, men også kugler.

 

Kanoner bliver middelalder Borgernes banemænd - som kanonerne bliver mere almindeligt anvendt, er det ikke længere muligt at forskanse sig i en Borg, man begynder dog at bygge borgene endnu mere solide, men den type fæstnings bygningsværker mister deres militære betydning.

 

De sidste rigtige borge i Danmark bliver bygget i begyndelsen af 1500 tallet, og bliver meget hurtigt indhentet af, at sortkrudtsartilleri også bliver det almindelige, i Dansk krigsførsel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hagebøsse og sortkrudt

Forskellige replicaer til skydning med sortkrudt.

Saxens replica af en middelalder Hagebøsse (Arquebusen) Hagen var til at afbøde rekylen (tilbageslaget) ved at holde den over en palisade, eller vindukant, eller skjold, den kunne også anvendes som hugvåben.

 

Saxens lille kiste med en ladestok på låget, kisten
er til remedier og sortkrudt.

 

Her kan man se sortkrudtet.

 

Øverst: Kobber pind med fåreskind, der dyppes i vand, til at gøre krudtet vådt så det ikke går af ved en fejl, hvis man har en fejltænding og skal have krudtet ud, til en ny ladning.

 

Kobber pind med lille krog, "kratudpind".

 

Luntestok, med snor til at gløde op, til antænding af krudtladning. Snoren er prepareret for lettere antænding.

 

Ladestok til mindre kaliber.

 

Ekstra luntesnor, kratudpinde.

 

Kobbernål med benskaft til at sikre sig at fænghul er frit når man lægger fængkrudt, fængkrudtet er meget finere granuleret.

 

Ladestok.

 

 

Messing tragt/måleenhed til at fylde krutdhorn.

 

Måleenhed til sortkrudt.

 

Ladestok.

 

Et Krudthorn.

 

Tilbehøret er fremstillet i kobber og messing, da de ikke giver statisk elektricitet der kan give gnister, og antænde krudtet ved en fejl.

 

 

Links

 

Handgonnes and matchlocks

 

Med byssa og kanon Pdf på Svensk

 

Eldvapen Pdf på svensk

 

Herr Saxen

 

Fremstilling af Salpeter

 

 

 

www.denrenemiddelalder.dk