Fyrste dragter i den

tidlige middelalder

Pragt og skønhed i klædedragten fantes også i

den tidligemiddelalder, skønne iøjenfaldende smykker

og kostbart dekorerede dragter hvis

man tilhørte overklassen.

Tidlig middelalder var en livlig tid, hvor raske

mænd kunne få sig rigdom og et kongedømme

hvis de havde det der skulle til, på den måde skiftede land og rigdomme hænder, hvilket også var med til at påvirke kulturelt, på en måde hvor proaktive stammefolk/klaner pludseligt blev internationale eropæer, efter at det romerske rige var gået i opløsning og gav mulighed for andre aktører.

Det betyder at tøjet bliver mindre etnisk, også for almindelige borgere, i de områder hvor man har kontakt med det "moderne" og "de andre".

Der er næsten noget nyrigt over den tidlige middelalders moder, man kan ikke få smykker og dekorationer i øjefaldende nok.

 

Den tidligemiddelalders kunst er stærkt stilliseret, derfor er det svært at gennemskue om det er ikoniserede dragter, der ofte er gentaget fra tidliger århundrederts manuskripter og reelt var

det man gik i på det tidspunkt. At finde detalje

rige og naturalistiske billedkilder fra den tidlige middelalder er vanskeligt, metoden er at se rigtigt mange af de samme beklædningsgendstande og derfra sammenstykke hvordan, det kan have

været konstrueret i virkeligheden.

 

Bånd dekorerede tunikaer

I tidlig middelalder ser man tunikaer: Dalmatica

med meget brede borter, ikke alene i halsåbning, forneden af ærmer og nederst på dragten.

Der kan være borter der hvor ærmet er syet til bolen (overdelen) og ned af fronten på tunikaen.

De kan også være båret med brede bælter der synes at være i amme matriale som borterne.

Borter kan være vævede med guldtråd, eller broderede, nogen havde påsyede metaldekorationer og ædelstene.

 

1000 tals broderi mønster fra Upsala.

 

De bånddekorerede tunikaer ses båret med stor vidde men også i mere smalle udgaver og til knæet, eller lange, hvor tilgengæld hør/silke undettunikaen har stor vidde og er meget synlig forneden af overtunikaen.

 

På billeder kan man se tunikaer med manchetter, der synes forsynet med indtil flere rækker bånd eller broderi, men på ikke farvelagt tegninger kan det være svært at se om der er tale om, at stregerne på ærmerne skal tolkes som bånd eller ærmer der folder kraftigt på underarmen, da begge dele var mode i perioden.

 

Der er stadig tale om, dragttyper båret af kejsere og fyrster, så hvordan den mode har været

oversat til andre klasser er ikke til at vide. Moden var påvirket af det Ottoniske dynasti 951-1024 og Bysans. I princippet var kjortlerne ikke væsentligt anderledes end senere i middelalderperioden, men de brede borter har givet et noget anderledes præg, mere dekoreret og Orientalsk. Stilen i snit og dekoration fortsatte i de liturgiske dragter, vel faktisk til den dag i dag i den katolske kirke.

 

Da kirken fik mere og mere at sige, var de svært utilfredse med overdådigt dekorerede dragter og smykker, så mod begyndelsen af 1200 tallet synes den form for dekorationer og detaljer at forsvinde i moden. Kantninger bliver meget smallere og smykker mere beskedne i størrelse.

 

Romansk stil i kunst og dragt var i udlandet 1000-1150, i Danmark 1050-1250.

 

Se links nederst på siden, til billeder af dragter med borter.

 

At pynte sig med hør

I den tidlige middelalder måtte man godt kunne se de hvide hør undertunikaer

/skjorter under overtunikaen. De lange ærmer er skåret for lange så de danner harmonikafolder på underarmen, noget der er typisk for hørstofs egenskaber.

Mere forenklede billeder fra tiden viser folderne i ærmerne på undertunikaen som striber, men jeg har fundet gode billedkilder der viser at det skal opfattes som fine folder.

Og det underste af hørtunikaen der titter ud ca. 10-25 cm under overtunikaen som er meget folderig.

 

Billedet viser en tunika med borter og en hørtunika under.

 

På billeder af mænd er der ofte nogle ekstra kanter

/manchetter på ærmer  af underkjortlen, hvilket nok skal tolkes som en dekoration, i Mammen fundet fandt man nogle smukt udførte manchetter som kunne værer det man ser vist på billederne.

 

Kostbart klædt Kvinde med langt slør og kappe.

 

Slør der næsten nåede jorden er vist på billeder og nævnt i skriftlige kilder fra den tidligemiddelalder, slørene synes at krympe senere i middelalder perioden, måske ikke alle i reel størrelse, men på den måde de anbringes.

 

Slør kunne anvendes med et vævet bånd, enten indenfor eller udenfor sløret, det kan være tale om et langt bånd, eller en rund "krone", der også kan være i metal.

 

 

Bysantisk modes påvirkning

Dragterne man ser i bysantinsk kunst, er overdådigt udsmykkede, brede borter, guldbroderi, perlestikning, eksotiske høvedtøjer, kostbare farvninger, mønstervævet silke. Især de mange mønstrede dragter gør dragterne anderledes. Dragterne har et meget sermonielt udtryk.

 

Moden når også andre lande og de lange mandetunikaer er konger/fyrsters og de klerikales dragt, i det mindste når de er ikonografisk fremstillet i tiden.

Men ved fra samtidige kilder at visse Konger ikke syntes om de lange rober og enten ikke anvendte dem, eller kun til meget officielt brug.

 

Den Bysantinske mode, synes om muligt mere unisex, i matriale valg, dekoration og snit. Dog anvendtes der store øreringe, halsmykker og armbånd af kvinderne.

 

Smykker fra Bysans bla. ringe og kors er blevet fundet i resten af europa. Smukke elegante emaljearbejder fx. Dagmarkorset og voldsomt juvelbesatte smykker som det kors man fandt indeni en Kristusfigur, fra Roskilde Domkirke.

Men også mere ydmyge ting er blevet fundet, der viser at smykkerne var efterspurgt og anvendt, i Danmark og mange andre lande i samtiden.

 

Den bysantinske stil, kan virke lidt stiv, tilgengæld er sammensætningen af farver meget mere avanceret, end det ses fra midt og nordeuropa, hvor farveglæden havde et mere naivt udtryk.

 

Bysantinsk stil er med til at påvirke moden, eller nærmere de officielle dragter for de aller rigeste i den tidlige middelalder, hvorefter man i løbet af 11-1200 tallet finder inspirationen andre steder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moden i middelalderen

Reenactment tøj

Dragtmønstre og beskrivelser

Dragter fra tidlig Middelalder

Nordbodragterne

Hatte og slør

Jakker og frakker

Dragter med plissering

Bliaut og Dalmatica

Særke og broger

Bælter og tasker

Sko og støvler 

Smykker

Textiler

Frisurer og hårpleje

 

 

 

Den elegante Bliaut

Bliauten kendes fra Franske stenskulpturer og illuminerede manuskripter fra omkring 1000 tallet indtil ind til 1200 tallet.

Dens eksakte konstruktion er lidt af en gåde, da man ikke har en bliaut bland de dragter man har fra middelalderen.

 

Hvad er en Bliaut eller Bliaud?: Først og fremmest er det en prakt tunika for overklassen, et fællestræk er de meget vidde hængeærmer, der dog kan have forskelligt snit. I nogen udgaver har den stor viddde i det nedderste af dragten og en tætsiddende overdel og båret med et dobbeltbælte.

 

Der gættes på at materialet er silke eller tynd uld, der har kunne danne de fine folder og plisseringer.

 

Både mænd og kvinder er vist med den type dragt, mændenes går til knæet (nogen længere), hvor kvindernes når til gulvet, evt. med et slæb bagtil. Ærmerne kan til tiden være så lange de når til gulvet, eller have knuder bundet for enderne.

 

Bliauten skal nok opfattes som en fyrsteklædning og hofdragt, med udspring i fransk mode. Alligevel blev den udbredt til fx. England og ingik i den Anglo-Saxiskedragt. Fra kunst i Romansk stil i Danske kirkers kalkmalerier er der også eksempler Bliaut lignende tunikaer.

 

Konstruktion

Hvordan ærmer og skørt er skåret, er gætværk. Nogen tolker ærmerne som rør der får påsyet to vimpler, men exakt hvordan man har opnået vidden i ærmet på den mest optimale måde vides ikke, men mon ikke det er det samme mønster puslespil, som i andre middelalder dragter, men har gjort det som man kunne få plads på stoffet, selv i en kostbar klædning. Det næste er det vidde skørt -Er det kiler og i så fald hvordan har de set ud? er det det de samme spidse killer som man ofte ser, eller er det paneler der evt. ele en smule smallere foroven. For på nogen skulptiure ser det ud til at de er en tilrynkning af skørtet til underdelen, ikke at det er kiler der giver folderne. Men det udelukker ikke at begge dele har været anvendt.

Bliauten tog forskellige former og så lidt forskellig ud i de lande den blev anvendt.

 

Her har jeg spekuleret over nogle versioner om hvordan Bliauter med det meget vidde skørt kan have været skåret. Nogen skørter synes at gå ned i en spids forpå, andre har en båndekoration hvor skørtet er sat til. Ikke alle Bliauter har et plisseret skørt.

 

På fremstillinger af bliauter kan man nogen gange se en masse små tværfolder henover maven, på andre fremstillinger kan man også se at nogen bliauter var snøret i sidderne. Folde effekten er opnået ved at sy livet på kjolen lidt for lang, så der har været matriale der har kunne rynke, samtidigt med at snørringen har kunne gøre livet smalt og fiksere folderne nogenlunde jævnt.

 

På billedet kan man ane at denne Bliaut ikke har de stosede snørehuller man ser senere i middelalderen. Livet er blevet plisseret og fikseret på bagsiden og snore eller syede strimler er blevet fastsyet med mellemrum så de danner buer, hvori snørren kan isættes. Bemærk der er ikke tale om krydsnørring. Se mere om plissering på siden Dragter og plissering og om snørring af middelalder dragter på Mønster og beskrivelser.

 

Bliaut med snøring i siden og kontrastfarvet kant, der gør ekstra opmærksom på sidesnøringen.

 

- Umiddelbart kan det lyde lidt rodet med halvåbne sidder i kjolelivet der var snørrede, uden at det har bulket i siderne. Og undertunikaen har været synlig i sidderne.

Men igen Bliauten var ikke en arbejdsklædning, men for meget fine damer.

 

På nettet er der mange fantasifulde bud på Bliauter og deres konstruktion. Bla. at det stramme stykke i livet er en stomacher båret udover den vidde kjole, enda nogengange i en kontrast farve til kjoler, udover stomacheren er båret et dobbeltbælte. Der er ikke noget belæg for den dragt konstruktion og når man kigger nøje på billeder og figurer ser man ikke "mavestykker" i afvigende farver og at de bånd der er mistolkede som tilhørende det brede mavestykke er syet til dragten og ikke et bredt stykke båret udenpå kjolen. Jeg vil forsøge at finde så mange billedkilder fra tiden som muligt for at kunne underbygge en nogenlunde korrekt fremstilling af en Bliaut til reenactment og gøre opmærksom på når noget bygger på gætværk.

 

Ærmerne

Bliauten kan have forskellige typer ærmer, men det vige ærme er nærmest sononym med Biauten. Der er forskellige tolkninger af snittet på ærmetyperne. Mit gæt er at man har gjordt det som det var bedst, i forhold til den stofmængde men har haft til rådighed.

 

Bælterne

Nogen bælter er bare et vævet bånd, andre er udformet så den del der går om livet er bredere, med runde afslutninger i enderne, hvortil der er sat tyndere evt. runde "snore" der bliver bundet i en knude. Bælterne kan have kunstfærdige kvaster.

Bæltet kan placeres under busten, eller i taljen for blive bundet under maven, og giver en lavtalliering af dragten. Bæltet er med til at give bliauten et andet  sensuelt look, en andet middelalder tøj.

Mere om den tidlige middelalders dragter

 

 

 

 

 

www.denrenemiddelalder.dk