Tidlig middelalder: 

Frankisk og anglo-Saxiske modestrømninger. 

Jeg har samlet dragt eksempler og tilbehør fra perioden 800-1100, Vikingernesdragter, Frankisk og Anglo-Saxisk.

 

Nogen beregner Dansk middelalder fra 1000 -eller 1050, men på grund af euopæiske influenser i Danmark og at kristningen af skandinavien allerede var påbegyndt -om ikke fuldendt, har jeg valgt at medtage perioden 800-1000 på denne side.

 

Anglo-saxisk mode: Hellange tunikaer blev anvendt at fyrster og gejstelige.

 

Fra skriftlige kilder nævnes rødt, blåt og violet som de fineste og mest ønskede farver på tekstiler i den tidlige middelalder.

 

Den elegante Viking

At Vikinger ikke lignede vildmænd vidner en gejsteligs advarsel, til kong  Ætherel i 793:

Han finder deres frisure og klippede skæg og luxuriøse dragter hos fyrster og almindeligt folk upassende og advarer mod at ligne hedningene.

 

Det er muligt at vikinger der lige hoppede af båden efter en lang séjlads så lidt sjuskede ud, men kilder beskriver dem som yderst velhavende klædt og med velplejet hår og skæg, så meget at de ligefrem inspirerede i England med deres stil.

 

Vikinge dragter

Overgangen fra Vikinge tid til middelalder, er et lidt historisk springende punkt, skjult af kongers propganda og præster og munkes "politisk korrekte" beskrivelser af: At nu var det lykkedes at få Danerne kristnede.

Hvad betyder det for klædedragten i overgangen mellem Asetro og Kristendom?

 

Tja, faktisk tror jeg at det er en ret glidende udvikling. At overklassen allerede ret tidligt klædte sig kristen norderupæisk, nogen steder, samtidigt med at der har været geografiske lommer i Norden hvor man har fortsat med Vikinge dragter eller blandformer.

 

Fra Danske gravfund, kan man se, at for de aller højst rangerende kvinder, var skålspænder og selekjoler afløst af de nye dragtskikke. Danmarks possision som tættere til europa og vores engagement i England, har påvirket Dansk dragtskik.

 

Uanset om man var kristen eller ej, kunne man godt følge med i udenlandske moder, hvis man havde kontakterne og økonomien til at efterligne. Og Vikingedragt eller kristen dragt er ikke nødvendigvis bevis for personens egen tro.

 

Men i Sverrige, Norge (Beltestakk, en spencer med stropper og tilrynket skørt, der begynder midt på busten eller under) og Finland, Baltiske lande, er der overlevet vikingeelementer i "folkedragten", længe efter vikinge tid og middelalder.

 

Vikinge smykker

I middelalderen var smykker integrerede i dragten, spænder, knapper, påsyede dimser, bælter med beslag, ikke så meget smykker i en etnisk eller moderne forstand, der var Vikinge tiden mere varieret og besmykket, hvis man havde pengene.

 

I den senere Vikingetid var skålspænderne udformede dobbelte, med en gennembrudt overdel.

Kvindernes Selekjoler kunne havde to skålspænder hvor i selerne blev hægtet på kjolen, fibulaen er ofte fundet med flere stof løkker, der kunne stamme fra et fx. et pynteforklæde, flere selekjoler, der er fundet skålfibulaer med optil fem forskellige tekstiler løkker fastgjort.

 

Den kraftige nål sidder inde i hulningen på spændet.

 

Man mener at spænderne sad med spidsen opad, nålen er gemt inde i hulningen af spændet så spænderne sidder plant. I tidlig Vikingetid kunne der også hænge perlekæder fra skålspænderne henover fronten på dragten, Brugen af perlekæder mellem skålspænderne, synes at aftage i det 9-10 århundrede. 

Der kunne også være udspændt et brikvævet bånd mellem spænderne.

 

 

Fra det 10 århundrede mindskes fundene af skålspænder. Brugen af perlekæder mellem skålspænderne, synes også at aftage i det 9-10 århundrede.

Skålspænderne var udbredt fra England til de Baltiske lande, men synes at have sin rod i Sverrige og Norge.

Runde, tefligede og aflange brocher blev anvendt fx. i halsåbningen af særke og tunikaer.

 

Som vikinge reenactor er det noget lettere at finde finde kopier eller bestille hos sølvsmede der har specialiseret sig i perioden, end når det gælder smykker fra middelalder perioden.

Man skal bare være opmærksom på at det skal være smykker der har de rigtige monteringer, fx. at Fibulaerne ikke har nutidige brochenåle, da de ikke sidder rigtigt eller er stærke nok i længden, til at holde sammen på en vikingedragt.

 

Frisurer

Kamme var en vigtig personlig ejendel i vikingetiden, den kunne være udført som en luksusting men samtidig også en værdags ting.

Umiddelbart virker det ikke som om at hovedtøjer var en fast del af nordiske kvinders dragt i vikingetiden, fremstillingen af kvinder er med bart hoved med det lange hår knyttet i en hestehale, eller en knude i nakken. Dog tyder noget på at overklasse kvinder har båret slør/hovedbeklædninger. 

På fremstillinger af kvinder med frisuren med knuden, er den vist meget grafisk og åben, hvilket hår ikke gerne vil hvis man bare binder en knude på det, jeg overvejer om kvinderne ikke har omvundet ders hår med bånd fra nakke og et stykke videre for at få hestehalen til at sidde og sidde så højt som på billedfremstillinger.

 

Gallere og Germaner kendte til sæbe, den meget stærke sæbe kunne anvendes til affarvning af hår og skæg, Germanske stammer og Vikinger anvendte det for at få det rødblonde hårlook kilder beskriver. Kilderne siger at affarvning af hår var mere almindeligt blandt mænd end kvinder.

 

I den tidlige middelalder og vikingetid, skulle skæg være velplejede og studsede. Det er ikke umuligt man også brugt voks eller stivelse for at få skæg og ikke mindst overskæg til at sidde.

Skæg kunne også være flettede i en eller to fletninger, men det var ikke kun anvendt af Vikinger.

På Bajuxtapetet ses mænd med smalle strittende overskæg og det har ikke bla. kunne sidde uden lidt hjælp.

 

Hos overklassen i europa tidlig europæisk middelalder, er der skriftlige kilder på at både mænd og kvinder krøllede deres hår. Mange fremstillinger af mænd med sirligt bølget og inadvendt hår, har været den fasionable stil. Kvindernes hårlinie i panden var ikke altid helt tildækket, i den periode og derfor kunne håret i tindingerne også være krøllet.

 

Især fra Frankrig er der fremstillinge af kvinder meed eller uden slør, med meget lange fletninger, med indflettede bånd, der kunne ende i kvaster, eller små pynte vedhæng.

 

kvinde hovedbeklædninger

Oseberg skibs fundet, har man fundet slør så tynde som gase vævet i fint hør og fin uld fra ca. 834. For de kristne kvinder der bar slør, kunne de i tidlig middelalder godt være farvede, hvilket har givet et noget andet helhedsudtryk, end senere i middelalderen hvor standarten for slør var hvid.

 

Der er et fund fra Danmark fra 10 århundrede, der viser et slør/kappe, der går til knæet, kantet med brikvævning.

 

I den tidlige europæisk middelalder, var slørene ofte båret sammen med et bånd der var bundet over panden, eller et bånd uden på sløret til at holde det fast, det kunne også være en dekorativ ring. Utallige fund af dekorerede nåle, tyder på at slør kunne være fastgjort til huer og hårbånd.

Disse nåle var langt mere dekorative end senere i middelalderen hvor de bare ligner knappenål/nipsenål, evt. med et pænt udført knappenåls hoved. Den tidlige middelalders nåle kan have små hængedråber og er mere tydelige dekorationer.

På miniaturer og figurer fra tiden er de ikke vist, men fund er gjort utallige af dem.

 

De nordiske kvinder der kom til England og Irland havde forskellige huer/kyser og tørklæder, der kan skyldes påvirkning fra kristeneropæisk og Anglo-Saxisk dragtskik.

 

Kappe/hue i silke der giver en fin folde effekt, den kan have været båret som kyse eller bundet omkring fletning/knude i nakken.

 

De små hovedkapper der er fundet er ofte farvede. Alt efter om de er syet i silke, uld, hør giver det er forskelligt udtryk, selvom kappen er samme grundmodel.

 

Fodtøj

Fodtøj i tidligmiddelalder/Vikingetid kunne være lige så smukt fremstillet som senere i middelalderen, overklassen har haft raffinerede sko med smukke detaljer. Men sansyligvis er mere fodtøj blevet fremstillet hjemme, da man ikke endnu på det tidspunkt i Danmark har så mange og større bysamfund, med en urban købedygtig middelklasse, som man får op gennem middelalderen.

 

Korte støvler er normen for kvinder og mænd.

Relativt udringede sko var brugt, måske ikke ligefrem "ballerinasko" men nogen typer var ret fine i det. De åbne sko kunne også have snørre op af benene.

 

End anden type sko var en fin sko med udskårne huller, der nærmest dannede et net på forlæderet. Sko dekoreret med rødt læder nævnes i kilderne og også helt røde sko.

..........Men igen: menigmand og kvinde har måtte nøjes med mere praktisk fodtøj, som hudesko "Rifflinger", et stykke oval kohud, med en strimmel læder trukket igennem, evt. foret med mos, eller med stof vundet om fødder og ben.

Se også siden sko og støvler.

 

Bælter og tingeltangel

Bælter er ofte ikke vist tydeligt på tidens fremstillinger, men fund fra perioden viser at bælter var en vigtig del af dragten og for de velhavende usædvanligt smukke, den tidlige middelaldes pragtbælter er om muligt flottere end senere i perioden.

Omkring kvinders bælter så havde tidens kvinder en del tilbehør der var til at bære i bæltet, pincetter og øreskeer bla. I Dansk Vikinge tid, er der ikke noget der tyder på at kvinder gik med bælter med spænder, men stof/snore bælter.

 

Fremstillinger fra tiden vise ikke om det er lædebælter med spænder eller vævede bundne vævedebælter -eller vævede bælter med spænder som kvinderne anvender.

 

Bånd og broderi

Bla. fra Mammen fundet ved man at man anvendte meget fine bånd og broderier på finere dragter.

Mange af de brikvævede bånd man har fundet fra tiden har haft indvævede metaltråde.

Det har varieret hvordan dragterene har været dekorerede gennem perioden.

Mange af de fund er meget små fragmenter, hvor det er svært at vide placeringen i helheden, bla. fordi Arkeologer i 1800 tallet ikke arbejdede lige så omhyggeligt som i dag og var mere fokuseret på kunstgenstande, end stumper af dragter.

 

Men selv med hensyn til den precise placeringen af fx. smykker er der en vis usikkerhed, når det handler om gamle fund og det er med til at der kan være viden der er gået tabt om Vikingernes Dragtskik.

 

 

 

Stregtegninger: Cecil Cathrin Augusti Ludvigsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moden i middelalderen

Reenactment tøj

Dragtmønstre og beskrivelser

Dragter fra tidlig Middelalder

Dragter fra senmiddelalderen

Nordbodragterne

Hatte og slør

Jakker og frakker

Dragter med plissering

Bliaut og Dalmatica

Særke og broger

Bælter og tasker

Sko og støvler 

Smykker

Tekstiler

Frisurer og skønhed

 

Fyrste dragter i tidlig middelalder:

Den elegante Bliaut og Dalmatica  

 

 

Vikinge Kvinders dragter

Vikingetidens kvinder bar en undersærk, den er ofte mere synlig end i middelalderen, derfor kan den også være mere varieret i udseende og fint udført. Vikingetidens særkes udformning er forbundet med gætværk, den kan muligvis både have haft korte eller lange ærmer og have varierende længde, efter om den var kort til arbejdsbrug, eller meget lang til en højere stands kvinde.

Man har fundet fragmenter af hørtekstiler i fin tæt kvallitet, der formentlig stammer fra særke.

Over den havde de en selekjole eller en overtunika. Oveklasse damer kunne godt have et lille slæb bag på kjolen.

 

 

Tidligere mente man vikinge tidens selekjole var et klæde foldet som et rør med evt. med slids så man kunne bevæge sig i den. I dag, efter at have undersøgt fundne dragter og stilliserede billedfremstillinger, mener man at selekjolen var let tallieret og med kiler eller skåret let i facon så den var mere vig forneden og at den kunne være kortere forpå end bagerst. Umiddelbart skulle vidden fremfor rørmodellen gøre dragten mere praktisk at bevæge sig i.

Både undersærken og selekjolen kunne være plisseret.

Dragten kunne være båret med eller uden bælte.

 

Noget tyder på at kvindes selekjoler kunne have forskellige længder alt efter status og om de skal bruges til at arbejde i. Vikinge tidens dragter byggede ikke nødvendigvis på anstændighed at kroppen skulle dækkes som senere i middelalderen, men at de rige anvendte mere klæde og ikke behøvede at gå praktisk klædt.

 

Et andet springede punkt er om kvinder anvendte nogen dragter til fint eller rituelt brug og andre typer dragter til dagligdagen, og om vikinge tidens billedfremstillinger Guldgubberer og relieffer viser Gudinder i ikonografiske dragttyper der tilhørte en ældre tid.

 

I sagaerne er der nævnt kvinder med bukser med kile bla. til ridebrug, det at det skal nævnes at det er med kile, kunne skyldes at bukserne med kile var forbeholdt mænd og kvinder måske kunne bære andre typer af noget bukseagtigt. Især da nogen kjoler var rellativt korte og det Skandinaviske vejer.

Men mandebukser til kvinder var ikke noget man fandt passende i tiden, i det mindste ikke når det var højere stående kvinder.

Stunthoser i hør, eller nålebundne strømper kan have været brugt af kvinder, også viklers.

 

Hvad så med arbejdende kvinder og kvindelige trælle? I sagaerne er en trælkvinde beskrevet i en kort uldsærk uden ærmer, så hendes solbrune arme og ben stikker ud, hune er også barfodet. Sådan en beklædning har nok været suppleret af en slags kappe. Der var også trælkvinder der gik godt klædt fordi de var blevet friller, men man ved ikke om der var forskel på deres dragter og de gifte kvinders.

 

Der er stadigt meget man ikke ved om Vikinge kvindernes dragt og hvordan de forskellige lag fungerede.

Der er også forskel på dragternes udformning i Skandinavien.

 

Ny viden

Der bliver løbende forsket i vikinge tidens dragter og ny viden bliver føjet til. Det betyder også at nogen teorier om hvordan tøjet har set ud har ændret sig, i forhold til hvad man har troet tidligere. Så det er bedst at søge viden i bøger der har den nyere forskning med.

Ny viden om tøj fra den periode stammer bla. Tøjrester der fx. har siddet under skålspænder og tekstil rester med sømme, er også blevet grundigere undersøgt, for at finde ud dragternes konstruktion, hvor tidligere forskning mest har handlet om tekstilernes kvallitet, fremstilling. Og fragmenter med sømme, er blevet undersøgt igen og de tyder på at fx. selekjoler har haft mere facon syning end tidligere antaget. Og fra fund og de små "Guldgubber" der nogen gange er små "Guldgummar" med slæb og kapper, men de er meget stilliserede så der er noget gætværk der.

 

På trods af at der er fundet mange grave med skålspænder, har ikke alle selekjoler været brugt med spænder. Spænderene findes i højerestands grave, men der er også rige grave hvor de ikke er tilstæde men andre smykker. Om skålspænderne var forbeholdt gifte "frie" kvinder, er stadigt uklart.

 

Mænds dragter i Vikingetiden

Forskerne mener at i det her billede af David og Goliat har kunstneren brugt en viking som inspiration, da det er fra den periode hvor England var under press fra Danske vikinger.

Manden i den blå tunika, har en karakteristisk kantning halsudskæringen der er forbundet med vikinge dragter, en tætsiddende firkantet udskæring, der går ned i en spids, og som er lukket af et båndarrengement med runde endedupper af en slags. Det er muligt at båndene i halsen ikke er bundet men køre igennem en lukke anordning evt. små løkker og kuglerne sørger for at båndene bliver i løkkerne.

 

Manden har tilbagestrøget hår og fuldskæg, en anderledes frisurer en engelske mænd er vist med på tidens billeder.

Han er iført grønne viklers og sorte korte støvler, om det røde kan være sokker, eller det er en pyntekantning på støvlerne er ikke helt klart, da begge dele er muligt.

 

Farveholdningen blå, grøn og rød er også de farver der var populære i norden.

 

Jakke/frakke 

I vikingetiden anvendte man også jakker/frakker med skrålukning i slåom stil, på flere fremstillinger af vikinger, er vist en slåomjakke/frakke med brede dekrative borter bla. på Guldgubber og fra Sutton Hoo fundet. På billedet en kort model, men på mange fremstillinger går de til knæet. 

 

Bukser

Bukser fandtes både i smalle og i meget vidde folderige versioner. Hedeby modellen er den meget folderige plisseret model og Thorsbjerg og Damendorf typen ret smalle, de to sidste er dog modeller fra jernalderen da der ikke er fund af de smalle typer af vikingebukser, men der kun er samtidige rellieffer og billeder at gå ud fra. Links til snitmønstre nederst på siden.

Til bukserne blev båret forskellige typer stunthoser (korte hoser) fodlapper og viklers.

 

Mand med viklers

Omkring hans tunika, så er vidden samlet i sidderne og sidder stramt bagpå, og foran, deraf hans synlige numse.

Han har smalle viklers udenpå kukser med lidt vidde.

Og han bærer sko med brede lædersnører trukket igennem skoene. Sko kunne have lange bånd der blev bundet op af benet og jeg er lige ved at tro det kunne være tilfældet her.

Bredere viklers, nærmest et aflangt stofstykke der dækkede hele underbenet blev også anvendt med eller uden hoser.

Og bånd bundet over et par stunthoser.

Der var mange variationer af viklers, der kunne være af fx. læder strimler eller vævede bånd. Tegninger fra tiden viser ikke rigtigt hvordan man har bundet knude på båndene. De brede viklers kan have haft et bånd eller en sikkerhedsnål lignende fibula til at holde dem på plads.

 

Kraftige viklers har ydet nogen beskyttelse fx. under kamp.

 

Allerede i tidlig middelalder blev hosebånd under knæene anvendt. De er ofte vist som lidt pyntelige fx. på Bajouxtapetet. Hvor der er vist nogen med kvaster i enderne. Hosebånd under knæet blev både anvendt til korte stunthoser og lange, for de lange hosers vedkommende formentligt for at undgå ål i hoserne, eller fordi man syntes at det så ekstra flot ud.

 

Kapper

Kapper blev båret både af mænd og kvinder, gennem perioden se man mange typer kapper, fra et aflangt stofstykker der blive samlet på den ene skulder med en fibula, lange cirkulære kapper, begge kunne være korte eller lange. Kapper var et statussymbol og kunne være meget luksus betonede, i fineste uldklæde, men metalindvirkede brikvævede båd og broderier og foret med kostbar pels. De kunne have dekorative kappebånd eller bilve samlet med en fibula.

Der kan have været modestrømninger omkring kappers størrele og udformning, men det er svært at vide mere presist, hvordan det skiftede gennem perioden.

 

Beklædning i Hør

Undertunikaer/særke/skjorter i rigeligt med hør nævnes hyppigt, de vigtige for at være velklædt. Asketiske klerikale, samt de mindre velhavende kunne bære uld undertunikaer.

 

Var produktionen af hørtekstiller så stor i tidlig middelalder at de fleste i nordeuropa og skandinavien havde tilgang til klæde i Hør? Under alle omstændigheder er kvalliteten på fundne hør tekstiler, varierende fra let gase agtigt til tyndt tætvævet til groft, fra det fineste importerede og blegede, til det hjemmevævede.

 

Hør har fordelen ved at kunne vaskes igen og igen modsat tidens uldklæde, til gengæld kræver det hyppig vask og glitning for ikke at se snavset og sjusket ud, men på trods af det upraktiske havde Hør beklædning en sådan status, at man har taget besværet med. Ikke kun særke og skjorter var i Hør. Også hoser og andre dragtdele, oftes var Hørren ufarvet, men der er også fundne, og beskrivninger af farvede hørtekstiler. Hør tager mindre godt mod farve end uld.

 

Hør er mere sårbart en uld og det betyder at man ved endnu mindre om udformningen, af dragtdele fremstillet i hør, men små stumper af hør i gravene viser, at hør var tilstæde i stort omfang, hos de velbjærgede.

 

Kvinde tunikaer

Overgangsperioden fra vikingetid til middelalder, synes at have påvirket kvindernes dragter mere end mændenes mod en Europæisk stil. Det skyldes at Vikingetidens kvindedragter var konstruerede ret anderledes, i det mindste i forhold til nordeuropa, end mændenes dragter.

 

Kvinder i uld overtunikaer med border, bånd og broderede detaljer på dragten var mode i tidlig Europæisk middelalder, på de finere dragter i England og nordeuropa.

 

Dragteren er samtidige med Vikinge tiden og det er det man har set når man "tog over til" England og Frankrig.

 

Man kan se hør undertunikaen ved ærmer og forneden, der var prestige i en høtundertunika i tidlig middelalder, måske derfor er den mere synlig i den tids periode, end senere hvor den helst ikke skulle være synlig.

 

Overtunikanen kunne være med eller uden bælte og en kappe evt. pelsforet, eller en uld stola kunne anvendes til overtøj.

Fornemme kvinders ærmer i overtunikaen var rellativt vidde ved håndledene, hvis de ikke var desideret hængeærmer.

 

Undertunikaen har et stramt ærme der også kan have en dekorativ bort.

Silke til kostbare dragter og broderi kom fra Nordafrika og Byzans i denne periode.

 

Der er mere om emnet på siden om: Bliaut og Dalmatica

 

Links

 

Viking woman apron dress Viser gennem fund, hvordan detaljerne i en selekjole fungerer.

 

Rekonstruktion af mandsdragt fra Mammen

 

Tekstiler fra Mammen graven

 

Tunikamodeller bla. en slåom model

 

Bysantinsk tunika Tunika fra ca. 800 tal

 

Viking answer Lady Vikingernes hårmoder og skønhedspleje.

 

Dronning Bathildes fletninger Frisure fra 600 tallet.

 

Guldgubber De små guldblik rellieffer har været med til at give en ide om vikingetidens dragtskik.

 

Jernalderlandsbyen Guldgubber og et par rekonsturerede dragter.

 

Vikinge bukser Forskellige buksemoddeller

 

Thorsbergbukser

 

Rekonstruktion af Vikinge kvindedragt

 

Rekonstrueret kvindedragt fra Litauen 

 

Nålebundene sokker Inder futter

 

Extant boots and shoes, part 1

 

Fodtøj fra vikingetid og tidlig middelalder

 

Der er mere om fodtøj på sko og støvler

 

 

 

www.denrenemiddelalder.dk