Middelalderens fodtøj

Man har fundet rigtigt meget fodtøj fra middelalderen, både til børn og voksne. Så når det gælder sko og støvler, så man har et godt billede af hvad folk gik med, i det mindste i byerne. Da de fleste større fund af fodtøj er fundet i de større byers affaldsgruber.

 

 

Billedet viser herre fodtøj fra 1100 tallet, remsko og korte støvler, en af støvlerne har en broderet stribe ned af forlæderet, hvilket var symbol på højstatus.

 

En dyr fast udgift

Et par gode sko kostede en uddannet håndværkers dagsløn, men når et par udendørs sko i gennemsnit kunne holde 4-5 måneder alt efter årstid og vejret og en hel husstand har skulle forsynes med sko, har det været et betragtelig årlig udgift.

Skoene var en hyppig fast udgift, på grund af manglende vandtæthed og tynde såler, da man endnu ikke havde opfundet teknikken med en kraftigere forsåling.


På nogen billeder fra tiden ser man fattige og børn uden fodtøj, men alt tyder på at man prøvede at skaffe sig fodtøj efter bedste evne. Brugt fodtøj blev opkøbt og reppareret og videresolgt, til de mindre velstående.

 

 

Nogen hjemme fremstilling af fodtøj må have foregået på landet, muligvis af ugarvede "hudesko" og Rifflinger. eller hjemmegarvede skind, men det fodtøj man har fundet fra tiden stammer fra større byer og ser proffessionelt fremstillet ud.

Se også om sko under Dragter fra tidlig middelalder Og om arbejdssko på denne side.

 

Mænd og kvinders fodtøj

Den almindeligeste form for fodtøj til mænd og kvinder var korte ankelstøvler eller snørresko.
For de rige til finere brug var remsko anvendt af begge køn.
Fodtøj med fint udskårne perforerede mønstre eller broderede med silke var også for begge køn.
I dag er det svært at gennemskue modetendenserne i de forskellige typer fodtøj, forandringerne i skomoden har både bygget på forbedringer i fremstillingen af mønstre, forstærkninger og skindkvalliteter. Hvad man har fundet pænt/smart, har varierede geografisk i Europa.

 

 

Kvinde der køber "støvletter" med hvide skafter, sidst 1400 tal.

 

Boden har 2 par korte støvler med raffinerede hvide skafter, har det været specielt for kvinder, et kortlivet mode påfund? Under alle omstændigheder er hun ved at række ind til sine penge for at anskaffe de attraktive støvler.

 

Lange støvler til knæet til mænd, blev anvendt gennem middelalderen, men noget tyder på at det var til vandrings og jagtbrug, altså solidt brugs fodtøj der ikke var modefodtøj i byerne, for den type støvler har man ikke fundet i udgravningerne.

Først i slutningen af middelalderen og med Burgundermoden bliver elegante højskaftede støvler, der gik til eller over knæet, brugt af mænd, men det det var en ekstravagant mode der mest florerede ved de store udenlandske hoffer blandt de rigeste.

 

Fremstilling og materialer

Middelalder fodtøjet er syet som vendesko, på Svensk Sleifsko, de blev fremstillet ved at vende skoen, efter sålen er syet på overlæderet, så sømmen kommer til at vende inad, det gøres ved at skoen gøres våd så man kan vende vrangen ud på den -eller i det her tilfælde retsiden.

 

Det betød at sålerne skulle være rellativt tynde og smidige, og teknikken med at fastsy en eller flere såler til skoen kom først senere, det gav et problem med holdbarheden på middelalderens fodtøj.

 

Slidte såler kunne forsåles, eller man skiftede sålen ved at sy en ny på overlæderet, men middelalderens teknik var ikke optimal, men det kunne gøre skoene kunne holde en lille smule længere.

 

I nogen byer var der strenge regler for hvad forskellige faggrupper måtte omkring fremstilling og repparation af fodtøj: Om Garvere også måtte fremstille sko af deres skind og hvem der måtte forsåle og repparerer fodtøj og om de skulle gøres med nyt eller brugt læder. Og om man måtte bruge læder fra forskellige dyreracer til samme par sko.

 

Teknik til ekstra eller reparations forsåling af middelalder sko, en ekstra sål bliver syet på med grove sting.

 

Skomønstre gennem middelalderen

Sko og støvler har kunne være forede, med stof, filt eller pels og udstyrede med indersåler og forstærkninger af sarte steder, især som skomagerkunsten højnedes op gennem middelalderen.

 

På tidlige sko var sålen ikke så "tallieret" og hælen gik ud i en spids, modellen er vist længere nede på siden. Senere blev hælen afrundet og en trekantet hælforstærkning påsyet inden i skoen.

Sko med spidshæl forsvandt i fra midten af 11tallet.

 

Man begyndte også at sy en læderstrip (rand) ind i syningen mellem overlæder og sål for større tæthed, mod renæssancen var der en der fandt på at man kunne gøre den strip bredere så den stak ud på ydersiden så man kunne tilsy en eller flere lag såler og på den måde opnå en randsyet sko med langt større holdbarhed.

 

I princippet  betod de tidlige middelaldersko af et stykke overlæder, der dannede forfod og bagkappe, og evt. et lavt skaft, når det ikke var helt muligt så lånte man, et lille stykke og påsyede hvor det nu var nødvendigt. 

 

Mønster hvor overlæderet består af et stykke læder og en sål, trekanten fungerer som hælforstærkningen i den færdige sko.

 

Ikke alle skomagere var lige precise og omhyggelige i deres arbejde, men gennem middelalderen bliver skoene uden hovsa sammensætninger det almindelige.

En anden grund kan værer at læder bliver mere tilgængeligt. Den større tilgængeliglighed kan skyldes af at man driver kvæg ind til byerne i større antal.

 

Mønster til remsko, skoen har sål i to dele, man mener det er fordi det ville være lettere at udskifte dem slidte del. Mønstret består af forlæder og en bagkappe der vil have en hælforstærkning indsyet invendigt.

 

Grunden til de flere mønsterdele kan være, at med flere mønsterdele kunne de fordeles mere optimalt på læderstykket.

 

Skindtyper og farvning

Til overlæder brugte man Lamme, Gede læder, samt Hjort, udover Koskind, de forskllige skindtyper har forskellige egenskaber, lammelæder er smidigt og blødt, hvor kernelæder fra kvæg er mere stabilt.

 

Almindeligvis var læderet ufarvet og lyst og ville med tiden bliver mørke brunt. Ellers farvede man med bla. bark mørkebrun, farver som sort og rødligt var smart og dyrt i middelalderen. Der er også sko med spor af påmaling med fx. røde detaljer.

 

Tråd til syning

En undersøgelse af fodtøj fundet i Viborg, viser at skoene var syet af animalske fibre: Fåreuld. Ulden havde den fordel at den arbejder med det bløde læder middelalderens sko var syet af og ikke krympede ved brug. Hvor hør ville have krympet og skåret i læderet.

Uldtråden må have været af en fast solid kamgarnskvallitet, der ikke lige er til at opdrive i dag hvis man ikke selv fremstiller sine garner.

 

Hjemmesyede sko synes at være sammensyede af læder snører, hvilket hjemmerepparationerne af proffesionelle sko også ofte er gjort med.

 

Skoene i Viborg var velsyede og god kvallitet, men repparationer virkede hjemmegjorte.

 

Sko og støvle typer

Ankelstøvle med sidelukning, det har taget lidt tid at få snørringen til at sidde, inden man skulle ud. Skaftet er meget tætsiddende.

 

Den korte type ankelstøvle blev anvendt af både mænd og kvinder og flere sociale lag. Jeg synes jeg har set en del kvinder med ankelstøvler på Danske og Nordiske kalkmalerier, så korte støvler til kvinder har måske været mere udbredt i Norden.

 

 

Billedet viser sko og støvletyper fra begyndelsen af middelalderen. Støvler med en enkelt rem der er trukket i gennem slidser i skaftet, remmen kunne gå mange gange rundt om anklen og med varierende antal slidser, en let måde at få støvlen til at sidde til omkring anklen uden at støvlen havde den helt store pasform, remmen havde også en dekorativ virkning.

 

Tidlige middelalder sko havde såler der gik op i en trekant på hælen indtil midt 1100 tal.

 

En hjemmesko lignende lædersko var også anvendt og fortsatte gennem perioden. De mindre tætsiddende sko, kan muligvis skyldes at folk har båret kraftige stunthoser evt. i lammeskind med pelsen inad, viklers eller fodlapper, der næsten udgjorde en ulden hjemmesko i sig selv. Det kan forklarer noget af det mere klodsede fodtøj, at der skulle være en filt/stof fut indeni.

 

Men det er ikke sådan at man før middelalderen i Jernalder og Vikingetid ikke havde smukt forabejdet fodtøj med raffinerede detaljer, men gennem middelalderens urbanisering blev proffesionelt fodtøj udbredt til et bredere samfundslag end tidligere, men overklassen havde gennem århundrede båret luksus fodtøj.

 

At leve på en stor fod

Udtrykket "At leve på en stor fod" stammer fra middelalderen, der understreger at de lange sko var lig med velstand og overforbrug. Noget som man ved forbuds love forsøgte at stoppe med regler for hvor lange skosnuderne måtte være, lovene var specielt møntet på velhavende borgere der gerne ville klæde sig som adelen.

 

Med de meget spidse lange middelalder sko vendte man skoen inden man syede skosnuderne færdige, skoen blev vendt og snuderne blev sammensyeder med udvendige sting. De lange skosnuder blev fyldt med mos for at kunne holde faconen.
De spidse skosnuder havde en periode i 1200 tallet for derefter at ryge ud af mode billedet, for at komme igen i anden halvdel af 1300 tallet.

 

 

Poulaine med dyb forstærket udringning af typen man anvendte fra ca. 1350. Remsko kunne lukkes med forskellige snørre anordninger eller spænder. De spidse snuder kunne varierer.

Sko med lange snuder var et extremt mode påfund, alligevel var de anvendt, ikke bare af hoffet men også af velstående borgere, hvilket kan ses af at der er fundet en del Poulainer i middelalderbyernes affald.

Man har anvendt remsko fra middelalderens begyndelse, som en finere sko for fx. adel og præsteskab, de tidlige modeller er dog mindre udringede.

 

Dekoration

Middelalderen fodtøj kunne værer dekorede på mange forskellige måder, med fx. perforerede mønstre, silke og guldtråds broderier, bemaling, prægning, eller mønstre der fremkom ved at man skrabede den glatte skindside af i partier. Mønstrene kunne være geometriske, eller florale.

Andre former for dekoration fremkom ved dekorative stikninger eller kantning.

 

Spænder kunne også fungere som en dekoration, skospænder var oftest fortinnede jernspænder, men det kan tænkes at finere spænder bronce/messing/sølv er blevet fjernet før sko er blevet smidt på lodsepladsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moden i middelalderen

Reenactment tøj

Dragtmønstre og beskrivelser

Dragter fra tidlig Middelalder

Dragter fra senmiddelalderen

Nordbodragterne

Hatte og slør

Jakker og frakker

Dragter med plissering

Bliaut og Dalmatica

Særke og broger

Bælter og tasker

Sko og støvler 

Smykker

Tekstiler

Frisurer og skønhed

 

 

Se hvordan man selv kan sy middelalder sko:

Nye Remsko

 

 

Patines oversko

Middelalderens fodtøj med lædersåler, havde svært ved at klare vådt vejer og vej sølet.

 

I byerne smed man affaldet direkte på gaderne, så både fodtøj og det nederste af dragten var i evig fare derfor var disse oversko/patiner.  Patiner, på engelsk pattens, blev anvendt af både mænd og kvinder. Patinerne var nærmest som et par sandaler, men skabt til at sidde over fodtøjet eller til hoser med påsyede lædersåler.

 

 

Patiner kunne være mere eller mindre spidse og elegant skåret og modellen varierede efter om skomoden var spids eller havde mere afrundede snuder. 

De kunne have høje træsåler med 2 eller 3 buer, eller flade,  eller bestå af flere lag læder der var syet sammen til et tyk sål. Der var også træ Patiner der var forsynet med jern beslag, for at beskytte mod slid.

 

Patiner blev brugt gennem hele middelalderen, i forskellige modeller og matrialer, dog blev det i slutningen af middelalderen stærkt populærer og moderigtige, samtidigt med at hoser med læddersåler blev mode. 

 

 

Hængslet Patine, for bedre komfort, er træsålen blevet udstyret med et læderhængsel, der er sømmet fast, på samme måde som remmene.

 

Tåremmene er sat meget yderligt, end hvis der var tale om en sandal, ofte helt ude i spidsen af sålen, så den lige har kunne gribe fast i skoen, tegningen viser en model hvor tåremmene sidder knapt så ydeligt.

 

Sandaler

Specielt munke er vist med sandaler som en del af deres dragt. Men om sandaler blev båret af munke i Danmark ved man ikke. 

 

Sandalen på billedet er en helt klassisk sandaltype, ikke så smal som patinerne og remmen sidder godt inde på foden, en type sandal der fremstilles den dag i dag.

 

Spekulationer om hudesko og træsko

Hvad så med de fattige og almuen? Tidligere tiders hudesko: sko der består i et stykke læder sammenholdt med en snørre, andre modeller er mere moccasin lignende, som blev anvendt i jernalder og vikingetid, må have været brugt også op gennem middelalderen, et sted som Færørene bibeholdt man traditionen med hudeskoene. Hudeskoen var nem og billig at fremstille for folk godt udenfor de større byer.

 

Hvordan man i landbruget klarede sig med lædersko er lidt gådefuldt, med det mindste regn, skidt, mudder og sålerne er blevet slimede våde og ulækre, at skulle pløje en lidt blød mark med et par tynde lædersåler kan ikke have været let, og de små lette "by Patiner" har nok ikke kunne fungere optimalt som arbejds oversko, så havde bønderne deres egen model? 


Sansynligvis har man brændt den slags træsko når de var "helt færdige" og skikken med træsko kan sagtens have været udbredt på landet og regnet for upassende i byerne, udover de fikse små patiner der blev en modedille. Og da hoveparten af sko og Patiner er fundet i udgravninger fra byer mangler den bondske træsko i samlingerne.

 

 

Jeg har et godt Dansk eksempel på en middelalder træsko, det er træsko der er skåret ud i et og uden overlæder.

 

I Sct. Mikaels Kirke i Sønder Næraa på Fyn, ses et kalkmaleri fra ca. sidst i 1400 tallet, af en Trane iført træsko.

Maleriet er formentligt udført af "Træskomaleren" der næsten brugte træskoen som sin signatur, i de kirker han arbejdede.

 

Jeg har også fundet et interessant billede fra et fransk manuskript fra 1411 der viser noget der meget ligner træskostøvler: Link. Det er ikke sikkert at træsko med overlæder har været anvendt i Danmark.

 

Slippers

Slipppers kunne både have en træsål og en af læder. Det kunne også være gamle sko, der var blevet lavet om til et par slippers. formodenligt har man også haft nogle uldne hjemmesko.

 

Middelalderens fødder

Af de forskellige sko fund, kan man se hvor godt eller dårligt folks fødder har haft det i Middelalderen.

 

Et udvalg af Middelalder futter.

 

Skønheds idalet var en smal elegant fod og

noget kunne tyde på at middelalder modefodtøj i byerne havde en tendens til at blive købt for småt og for smalt, og at problemerene allerede opstod i barndommen, som senere kunne udvikle sig til knyster og hammertær.
Men måske fattigfolk og bønder har haft bedre fødder på grund af mindre moderigtigt fodtøj.

 

Fodtøj til reenactment

Fodtøj plejer også at være et grimt og dyrt problem også for middelalderaktører, det er ikke fordi der ikke kan købes rimeligt fodtøj bla. fra Tjekkiet, eller man kan sy selv, alligevel er der mange der ikke rigtigt får løst sit sko problem.

Kondisko til middelalder dress er ikke god stil uanset vejer og vind!

 

Det optimale er at have et par sko der kan tåle lidt af hvert og et par til tørt vejer, uden mudder og gennemblødte såler, for det er ikke nemt at tørre et par gennemblødte sko i et let fugtigt telt og de må heller ikke få for meget varme under forsøg på tørring.

 

Saxens gamle hjemmesyede støvler

 

I dag kan man købe middelalder fodtøj til reenactment til en rimelig penge, ellers kan man selv gå i gang, det kan faktisk godt lade sig gøre, Saxen har syet flere par støvler til sig selv og et par til mig.

 

Når man selv syr fodtøj

Der anvendes natur kærnelæder til overlæder og en væsentlig tykkere til sålen. Det er bedst at anvende natur læder uden kunstige behandlede overflader, man kan altid selv indfarve læderet med narvsværte i den farve man ønsker, naturlæderet får også hurtigt en naturlig patinering.

 

Saxens støvler med rødt Tempelherre kors.

 

For en perfekt pasform gås skoen til, mættet med læderolie eller vand -det gælder både for selvsyede sko og de færdigkøbte købte, hvis der er noget der gnaver. 

Skoene skal under alle omstændigheder have store mængder af god læderolie for at kunne holde.

På links siden er der et par sider om at sy fodtøj og en med billeder af sko der er fundet i udgravninger.

 

Som aktør kan det være nødvendigt at få sat en gummisål på, der er ofte fugtigt på markederne og det giver huller i sålerne meget hurtigt og skoene skulle gerne kunne holde et par sæsoner.

 

Mine håndsyede støvler. Med et par støvler slipper man for at skulle have autentiske nålebundne strømper eller hoser, fordi anklerne bliver mindre synlige.

 

Links

 

Extant shoes and boots, 11th to 16th century Bemærk at siden også har sko fra Vikingetid og den tidlige middelalder.

 

Pdf med fotos af spændene fundne sko Svenske sko fund der viser at luksussko bla. med perforeringer også blev anvendt i norden.

 

Sko og støvler Mange fotos af sko og støvler fundet i udgravninger.

 

Footwear from the middleages

Sko og mønster

 

Hollandsk luksussko Støvle med Perforeret mønster, med påmalet fugl.

 

Fund fra Aberdeen Artiklen ses nederst på siden, om nogen fund fra område med produktion af læder formål i Aberdeen. Bla. mønsterdele til sko.

 

Et nemt sko mønster

Mønster der både kan anvendes af mænd og kvinder

 

Hudesko Instruktion om hvordan man selv kan fremstille en hudesko.

 

Fodtøj fra vikingetid og tidlig middelalder

 

 

www.denrenemiddelalder.dk