Smykker og flitterstads

Der skete en ændring i brugen af smykker og selve smykke designet da Vikingetid, blev til Middelalder i Danmark. Og mange af de smykker man havde brugt i Romerriget og nærorienten blev ikke en del af den nordeuropæiske smykke brug gennem middelalderen.

 

Da hovedlin ofte helt dækker kvindernes ører, er smykker i ørene ikke anvendt, i det mindste ikke i nordeuropa, eller i meget tidlig middelalder. 

Der er dog gjort fund af noget der kunne være øreringe i forskellige by udgravninger, men det er muligt at det var mænd der bar dem. Den type ringe af creolertypen, de er tykkest på midten og ender tyndt og har bare været klemt fast i øret. Hvis det er øreringe..........men der er ofte for store i diameter til at have været fingerringe. Det er dog usikkert.

 

Armbånd bruges almindeligvis ikke, der er snoede armbånd fra Romansk tid, men det forsvinder ud af moden. Man kan fristes til at tro at det  har været for at ville lægge afstand til hedenskaben, og for den sag Romerriget, hvor der blev båret mange forskellige typer smykker, som perlekæder i rav og glasperler, øreringe og armbånd. Middelalderens smykkebrug fra efter 1000 tallet, er mindre overdådig og "etnisk", ikke mindst for kvinderne.

 

Fibulaer/dragtspænder var til gengæld meget anvendt, af både mænd og kvinder, for at lukke kapper og kjortler i halsen.

 

Skrift sentenser var  brugt på alle typer smykker fra middelalderen.

 

Bælter med smukke spænder og pyntenitter, var også en måde at smykke sig. Læs om middelaldrens bælter: Sko og bælter

 

Import og inspiration fra udlandet

Emalje indlagte smykker fra Byzans, Italien og England var eftertragtede, samt fornemme filigran og granulat arbejder. Med tiden lære Danske guldsmede at efterligne de udenlandske arbejder. Man har fundet mange smykker der må have været hjembragt fra pilgrimsrejser og anden rejse aktivitet og antikke ædelstens signeter fra Grækenland og Romerriget fandt også vej til middelalderens smykker. Hvor organiseret importen af udenlandsk fremstillede smykker har været, er svært at vurdere, om det mest var i form af at den rige rejsende, der begavede familie og venner med sine indkøb.

Disse indkøb kan have været er omfattende, det var vigtigt at være på rigtig god fod med familie og andre allierede, i den urolige middelalder periode.

 

Man har også den teori at forskelligt halvfabrikata fx. emalje arbejder blev importeret, og så blev færdiggjort undervejs, eller i Danmark. 

 

Smykkesten

Safirer og rubiner var middelalderens favorit ædelsten, Safiren symboliserede Kyskhed og visdom, og beskyttede mod sygdom, Rubinen symboliserede magt, kongelighed og kærlighed, og det betød jo også at bæreren fik forstærket de egenskaber hos sig selv, i følge tidens overbevisninger.

 

Knapper

Knapper kunne også være meget smukt forarbejdede i sølv og tin, messing/bronce og de var ofte støbte, men kunne også være hule og fremstillet af tyndt metal med en påsat øsken. Almindeligvis er middelalderens knapper ret små, til gengæld gik der mange til en dragt. De fineste knapper kan fx. have indfattede stene.

 

Rosenkranse

En smuk rosenkrans kunne også være et smykke, der kunne være lavet i meget eksklusive materialer, som blodrøde koral perler og halvædelsten. Glasperler spillede ikke så stor en rolle i middelaldern som i de tidligere århundrede da man ikke har fundet så mange i udgravninger fra tiden.

Perler i træ, horn, ben og i den dyre ende: ædelstene bla. Bjergkrystal og rød Koral, var det anvendte til Rosenkranse og andet pynt.

I senmiddedelaldern kunne en Rosenkrans bæres om halsen, ellers hang den fra et bælte eller blev båret i hånden.

 

Jeg har selv lavet min rosenkrans/paternoster, af horn perler og håndslebne bjegkrystal perler.

 

Der er mere om rosenkranse under links nederst på siden.

 

Påsyninge pynt

Der blev anvendt forskelligt påsynings pynt i tin og sølvblik, som man har fundet en del af i udgravninger og skattefund. Til gengæld ved man ikke helt, hvor og hvordan flitterstadset har været syet på folks dragter, da kunstnerne yndede at fremstille figurer i mere minimalistisk udstyrede dragter, med fokus på farve og stoffets folder, frem for dekoration.

 

Tynde metal "palietter" og pynte penge til påsyning.

 

Men på nogen af kirkernes donor billeder og gravstene kan man ofte se noget af den dragtpynt der faktisk blev anvendt i tiden: Bjælder til bælter, Nåle til hovedlin, de fineste nåle kunne have hoved med en ædelsten eller en glasdåbe ligesom en nutidig nipsenål, metalpynt i form af prægede metalbliks "palietter", udformet som blomster, skjolde eller figurer, mønter osv. Også mange fine dekorative metal hægter har man fundet fra perioden.

 

Bjælder og klokker

På billedet ses et pragt bælte med bjælder i kæder.

 

Bjælder og klokker er kendt fra 1200 tallet. Men det er omkring sidst i 1300 tallet at de bliver en modedille og et af middelalderens mere ejendommelige mode fænomener. Bælterne med nedhængene klokker var til festligt brug og de har ringlet heftigt når man dansede.

Kobber, tin og messing var de almindelige matrialer, men kongen og adlen kunne have bjælder af guld og sølv. Bælterne har været i ret ens design for både mænd og kvinder.

 

Typer af bjælder og klokker fra middelalderen. Bjælderne med de 2 og 4 flige har været foldet sammen for at holde på "ringleren" inden i.

 

Gøjlere og Narre havde anvendet bjælder og klokker allerede før den periode, hvor det blev mode. Og mange i samtiden fandt bjældemoden naragtig og upassende. Men efter hvor mange bjælder man faktisk har fundet må dillen haft en vis udbredelse.

 

Ringkroner

Det var ikke kun kongelige der gik med kronelignende hovedbeklædning, både mænd og kvinder gik med ringkroner, de fineste i ædelmetaller med stene, ellers mere enkle, eller silkeomvundne metaltråde. Unge kvinder brugte det til udslagent hår, gifte kvinder til at holde et hovedlin. Så ringkronerne er både fine smykker og billigere mode dress jewlery, op igennem middelalderen.

 

Pilgrimsmærker

Støbte pilgrimsmærker blev også brugt til at udsmykke dragten. Danmark var katolsk i middelalderen så derfor var ting som pilgrimsmærker og rosenkranse almindelige og måske lidt mindre syndige at smykke sig med!

 

Pilgrimsmærkerne viste hvilke valfarts steder man havde besøgt. De forskellige valfarts steder havde deres eget emblem, udover en masse andre tin/metal symboler man kunne købe som souvenirs.

Man mener at emblemerne kan have været bemalede, da man har fundet rester af bemaling på fundne mærker.

 

Der blev også produceret sekulære mærker med forskellige motiver der ikke var religiøse. Og i Frankrig og Nederlandene lavede man også frække pornografiske tin emblemer. Man er ikke helt klar over hvorfor og ikke mindst hvem, der har brugt den type emblemer.

 

Mand med pilgrimsmærker i hatten, Rosenkrans og emblem på dragten.

Læs mere om Pilgrimsmærkerne nederst på siden under links og under: Hatte og slør

 

Smykker til reenactment

Som aktør skal man være opmærksom på det med smykker, anvendelse af vikinge/keltiske smykker er kun hvis man forestiller at være fra overgangen mellem asetro og kristendom og selv da lidt tvivlsomt, da overgangen var varierende og hedenske smykker ville have været upassende at bære, udovet at være umoderne. For det har været guldet og sølvet der var kostbart, ikke gildsmedens løn, så man har kunne lade gamle smykker omsmelte til mere tidsvarende smykker.

 

Men man kan også risikere at købe smykker på nettet og markeder i en stil der er mere 1500-1600 tal, det er ikke helt let at finde smykker der passer lige ind midt i middelalder perioden, det handler om at finde frem til daterede eksempler og så prøve at finde replicaer, eller bestille hos en sølvsmed der kan og vil fremstille historiske smykker.

 

Det er synd at ikke flere guldsmede er fascineret af at fremstille historisk korrekte middelalder smykker, på samme måde som der er med Vikingetids smykker. Da mange modeller ville være meget attraktive også til moderne tøj.

 

Mange typer enkle middelalder ringe er klassikere, der stadig kan købes i moderne udgaver, spinkle ringe, med en ikke faceteret sten i en enkel omsluttende fatning, med runde, ovale, firkantede sten. Til højre ses en ring af stigbøjle type.


Til gengæld er dragt fibulaer og spænder i middelalder til til at skaffe i gode kvalliteter.

 

Nettet er desværre ikke super når det gælder billeder eller kopier af originale middelalder smykker, det er mest "middelalder fantasier" der intet har med den tids smykker, men et sted som Historiska museets database har ret mange smykker, man skal bare få et eget login. Og Nationalmuseet har en meget fin samling af middelalder smykker, som det er værd at tage et kig på.

 

 

 

 

 

 

 

 

Moden i middelalderen

Reenactment tøj

Dragtmønstre og beskrivelser

Dragter fra tidlig Middelalder

Dragter fra senmiddelalderen

Nordbodragterne

Hatte og slør

Jakker og frakker

Dragter med plissering

Bliaut og Dalmatica

Særke og broger

Bælter og tasker

Sko og støvler 

Smykker

Tekstiler

Frisurer og skønhed

 

 

Middelalderens ringe

Middelalderens smykke design er fuld af religiøs og verdslig symbolik og sentenser. Smykkestenene har også haft betydning efter farven på stenene.

Både mænd og kvinder gik med ringe og gerne med mere end en!

 

 

I senmiddelalderen havde velhavende kvinder og mænd ikke alene ringe på alle fingre fx. tommel og pegefinger. men også ude på på de yderste fingerled, et symbol på at man ikke behøvede at arbejde hårdt.

 

Allerede inden middelalderen var teorien, at en ring sad bedst på venstre hånd, da den ikke blev anvendt så meget som højre hånd, og da man mente at der fra "ringfingernen" på venstre hånd (som vi jo kalder det i dag), gik en blodåre direkte til hjertet, så var det den udvalgte finger til en ring. Man mente også at hvis man havde en ædelsten med en åben fatning bag til, så ville dens magiske kraft gå gennem kroppen. Kombinationen af religiøse motiver, ædelsten og inskrifter var med til at styrke ringenes kræfter, som helbredende og beskyttende i en skøn blanding af tro og overtro.

 

Ringtyper

Motiverne på ringene kan være religiøse miniature figurer, som Madonna fremstillinger og helgener.

 

I de fineste udgaver er det som fint udformede dybe relieffer, der næsten må have krævet lup at fremstille så detallieret. Ellers er det grovere indgraveringer på mindre kostbare ringe. Designet kan så også indbefatte bladornamentik og bokstaver.

 

Mange ringe var lueforgyldte sølvringe, specielt da kraftigere/større ringe kom på mode.

 

Ring med Kristus hoved, en ringtype der var ret opulær i Scandinavien. De små plaketter med religøse motiver har kunne købes løst på fx. valfartstederene og så senere kunne monteres med en ringskinne.

 

Thebal ring. Ringtype med kabalistisk gnostisk formel indskrift. Der skulle afværge alskens sygdomme.

Fundene stammer fra slut 1000 tal og videre og er også fundet med forvandsket tekst fra 1300 tallet.

 

Den smukke dobbeltsnoede ringtype var allerede en klassikker i middelalderen, en ringmodel der også blev anvendt og populær i Vikingetiden.

 

 

 

Ringe af den viste kvallitet, var kun for de rigeste i samfundet og mindre velhavende måtte nøjes med mindre veludførte ringe i billigere metaller.

 

Smykkestens slibning

Ringen er med en ret spids men ikke facetterede sten.

 

Middelalderens smykker er elegante, teknikker som emaljearbejde og filigran blev anvendt, men stenslibnings kunsten er endnu ikke helt udviklet, sten er cabochon  slebet, det vil sige at stenene er glatte Fx. hvælvede runde eller ovale uden facetter, eller de er slebet som "spidssten" med 8 facetter 4 øverst og 4 nederst, ikke den mest optimale slibning! I slutningen af 1300 tallet begynder man at udvikle ædelstens slibningen i form af taffelslibning og rosenslibning.

 

Ring med primitivt facetterede sten. De små grabber eller klør holder godt på de kostbare sten, da man erfare at de glatte fatninger ikke altid holder stenene tilstrækkeligt fast.

Stenene kunne være metal folierede på bagsiden for yderligere glans og farve.

 

Ring med spidssten

 

Rubiner og safirer er de beundrede og eftertragtede sten i tiden, men da man ikke rigtigt var i stand til at se forskel på rubiner, granat og spineller, er mange af de berømte rubin juveler fra middelalderen spineller og ikke de rubiner man troede.

 

Ædelstene

Smykkesten blev importeret langt vejs fra, fx. Safirer fra middelalderen er blevet identificeret som kommende helt fra Ceylon, af snørklede handelsveje. Ædelstene fra gamle smykker blev også genbrugt også deres oprindelse kunne være langt fra Danmark.

Præsternes Safir smykkede ringe, der hørte med til deres dragt, kunne til tider rumme en blå glassten i stedet for en ægte safir, ikke alle præster har haft lige meget råd og menigheden har næppe kunne se forskellen.

Men alene farvesymbolikken var væsentlig for middelalderens mennesker, selv når stenen ikke helt var det den gav sig ud for.

 

Sten kunne også blive metal folierede på bagsiden, for at opnå bedre farve og glans.

 

Ring med indgraverede malteserkors og grøn sten, muligvis en Peridot.

 

De mere opvagte har kunne bla. fornemme varme forskellen på en glas fluss og en ædelsten når man holdt på dem, men at kunne skelne mellem Rubin, Granat eller Almandin kunne man ikke i middelalderen. Der var en rød klar sten en Karfunkel.

Amethysten var også blandt de foretrukne ædelsten og blev anset for at kunne hjælpe mod feber, svimmelhed og melankoli.

 

En mere ydmyg ædelsten som Bjergkrystal var også populær.

Farvesymbolik, mode og magi har på dem måde gået hånd i hånd i middelalderens valg, af smykkestene.

 

Kors, vedhæng og kæder

Middelalderens smykke kors er oftes "ligesiddede" og med en stor hængeøsken.

Det berømte Dagmarkors er så en korstype der afviger fra dette. I løbet af senmiddelalderen bliver "kruxifiks formen" mere almindelig end det ligesidede kors.

 

Hængesmykker kunne hænge i fx. vævede runde silke snore, eller i perlekæder, middelalder tidens metalkæder blev mere anvendt til at have en nøgle, eller segl hængende, end til et halsmykke, eller som kæder til  bælter med bjælder. 

Sidst i middelalderen kommer også de meget flotte brede flade kæder på mode hos de aller rigeste, i stil med nutidens borgmester kæder.

 

At folk har båret små halsmykker kan ses af fundene, men er sjældent vist på malerier og skulpturer.

 

Små vedhæng med Kristus monogram.

 

Vedhæng med Kristus og Maria monogrammer og små relligiøse billeder var anvendt. Disse motiver kunne også udgøre dekorationen på tidens ringe.

 

Kæde med hænder der griber hinanden og ægteperler.

 

Symbolet med hænderne var et populært motiv og blev anvendt både på fibularer, ringe og her som halskæde. Hænderne er et kærligheds symbol i forbindelse med forlovelse og ægteskab. Et hjerte holdt af to hænder bliver også et populært motiv i senmiddelalderen.

 

Kæde af guldperler med filigran dekoration

 

Perlekæder af denne type, er absolutte pragtsmykker og almindelige mennesker hvis de har haft råd til pynt, har måtte nøjes med tin og metal pynt som man hurtigt og rimeligt billigt har kunne producere i de små værksteder i byerne. Smykke man i dag ville betegne som bijouteri.

 

Smykker som amulet

Smykker i middelalderen har også været båret som talismaner, til at give beskyttelse mod det onde, eller for at få sin ynglings Helgens specielle beskyttelse.

 

Middelalderens mennesker har været overtroiske og stadig haft fornemmelsen for det magiske omkring religiøse genstande. 

De har troet på at den type genstande, havde kraft til at beskytter eller bringe en det man ønskede sig.

Smykker der var købt på Valfartssteder har i sig selv virket mere kraftfulde ved at være anskaffet på hellige steder.

Og nogle tallisman typer overlevede fra hedenskaben. Og runerne forsvandt ikke fra forskellige amulettyper, i norden da det stadig regnedes for et specielt magisk alfabet.

 

 

Links: 

Paternoster row En hjemmeside om middelalderens Rosenkranse. I middelalderen var Danmark katolsk og anvendte Rosenkranse, som var et væsentligt tilbehør til dragten, et smukt smykke og et spirituelt værktøj. 

Og et link til bloggen: paternosters.blogspot.com

 

Påsyningspynt Hvordan man selv kan fremstille metal palitter og blikpynt

 

Pilgrimsmærker Replicaer af pilgrimsmærker fra mange middelalder pilgrimssteder og andre typer pynt.

 

Pilgrimsmærker Artikel

 

Profane tin mærker En interessant artikel om de uartige modstykker til Pilgrimsmærkerne.

 

 

 

 

 

www.denrenemiddelalder.dk