|
En personlig middelalder tatovering
I foråret 2010 fik Saxen en tatovering, med hans våben skjold og en middelalder blad ranke.

Tatoveringen er endnu ikke færdig, der skal bla. lægges prik skygger på båndet og skjoldet.
Peter Benjamin Madsen er manden bag Saxens tatovering.
Skjoldet

Saxen fandt sit våbenskjold i en Heraldik bog år tilbage og vidste straks at det var lige hans personlige våbenskjold, han har anvendt det på mange forskellige måder som bomærke, han har også fået det brodret på en middelalder frakke.
På siden med våben og udstyr kan man se, Saxes godt brugte kampskjold.
Bladranken

Bladranken er et sten relief jeg fandt på et billede af en Fransk Middelalder Kirke, dengang jeg var i gang med at starte hjemmesiden, tænkte at den måske kunne anvendes dekorativt et sted. Jeg har senere fundet ud af at ornamentet stammer fra St Lazare, i frankrig, en meget berømt Katedral med meget fine stenrellieffer. Relieffet med borten skulle være fra sidst 1100 tal.
Så da saxen sagde at han ville kombinere sin heraldiske tatovering med et bånd, foreslog jeg netop den bladranke jeg havde fundet, fremfor noget Keltisk.
Liljen er fra middelalderen bla. forbundet med det franske kongehus, men blev hurtigt et populært heeraldisk motiv. Lilien er også et symbol for Jomfru Maria. Og bladslynget er symbolsk forbundet med vækst og livskraft.
Og så blev opgaven at forene skjold med bladborten.

Motivet tegnes op med special blyandt på smørrebrødspapir, hvorfra den kan overføres til armen når papiret fugtes med sprit.
Saxen under nålen

Her bliver Saxen tatoveret på den helt sarte inderside af armen!!!
Og til april skal han under nålen igen, så han er kamp klar til når Middelaldermarked sesonen går igang!
Saxen er her ved at blive forvandlet til
permanent skjoldbærere.
|

Hvad Saxen ellers laver:
Nye Remsko
Nye Møbler
|

|
Tatoveringer i middelalderen
Korsridderne kunne have et kors tatoveret, så de var sikret en kisten begravelse og pilgrimme der havde været i Jerusalem kom også hjem med tatoveringer.
Kirken havde et ambivalent forhold til tatoveringer og man skelnede mellem oprindelige hedenske tatoveringer og dem med kristne motiver.
Der er citater fra biblen, der siger at man ikke må lave mærker og tegn på huden, men som så meget andet i middelalderen, så eksistere det tabubelagte, side om side med hvad man regnede for religiøst/moralsk upassende.
Man ved ikke så meget om hvordan tatoveringerne har set ud i den periode, men kors variationer og Maria monogrammer kan være et godt bud..
Både mænd og kvinder kunne have tatoveringer.
Tatoveringer menes også at have fungeret mod forskelligt djævelskab.
Værktøjet kunne være en pen med en fastgjort nål.
Tatoveringer i middelalderen Saxens nyeste tatovering

Colin Dale fra Skin and bone udførte et tempelridderkors på Saxens bryst.

Saxen havde længe drømt om en tatovering på gammeldags maner og da han opdagede at der var nogen der kunne det gamle håndværk på Københavns middelaldermarked 2010: At ved håndkraft prikke farven ind i huden, syntes han at tiden var inde!
Håndprikkede tatoveringer
Teknikken med at hånd prikke en tatovering kræver at tatovøren prikker i den helt rigtigt dybde, hvis resultatet skal blive flot. Billedet viser tatoveringen på andendagen hvor man kan se at huden ikke er spor rød og ophoven, da metoden er mere skånsom for huden, faktisk var der heller ikke nogen rødmen at se på førstedagen. At der ikke er en larmende elektrisk maskine der prikker, gør også oplevelsen langt mere afslappet. Teknikken egner sig ikke til tatoveringer med nærmest fotografiske detaljer, men har så andre kvaliteter i udtrykket.
Peter Benjamin har også lært sig teknikken med "håndstukne" tatoveringer, billedet er taget på Ringsteds Middelalder festival 2010. Hvor han er i gang med en stor Vikingestils tatovering.

Saxens tatovering med skjold og bladranke er stadig ikke helt færdig, men det bliver den nok her i 2011.
Links:
The poor blogger Middelalder tatoveringer
Red Walrus Tattoo Peter Benjamin Madsen
Skin and Bone Colin Dale
St Lazare Katedralen
|