Julen i middelalderen

I Norden bære højtiden stadig sit gamle hedenske navn Jul.

Længe før kristendommen kom til danmark, har midvinter været fejret og haft en helt speciel betydning for nordboerne.

Derfor er juleskikkene i norden en sammensmeltning af den gamle hedenskabs jul og kristendommens.

At julen liger der hvor den ligger på året, hænger sammen med at de romerske saturnalier foregik på denne årstid, og det derfor ville være smart at anbringe den store fejring af Jesus fødselsdag, netop på den tid hvor folk havde være vandt til en stor årlig fejring -egentligt er Jesus (vist nok) født om foråret.

 

Placeringen af den nye højtid midt i vinterens hjerte og på en årstid der i forvejen havde været fejret i århundreder både i sydeuropa, og norden var et godt valg.

 

 

I norden havde midvinteren og solhvervs festen en stor betydning, man tog varsler om det kommende år omkring høsten, og husdyrsbesætningens trivsel, og man forsøgte at sikrer sig en god høst og lykke i det nye år, ved at være ekstra omhyggelig med sine gerninger omkring midvinter.

 

Det menes at Jul betyder fester, i flertal, og man kaldte det for at "drikke jul". Det at drikke rigeligt i julen fik kristendommen ikke bugt med.

 

Forfædrene og vætter på jule besøg

Midvinteren var også en tid hvor de afdøde slægtninge besøgte de levende. På mange måder var midvinter en skille linie mellem fortid og fremtid. Derfor skulle man også være lidt forsigtig og omhyggelig med sine gerninger og observationer i juletiden. Og troen på at de døde slægtninge hjemsøgte der levende i julen holdt sig længe efter hedenskaben og kendes fra folkesagn og viser - at de ikke altid var uvelkomne ser man af skikken med at sætte et lys i vinduet så de kan finde vej.

Juletiden åbnede et vindu ikke alene for de afdøde, men også for vætter. Det er nok derfor at Nisserne specielt knyttes til julen i dag, selvom man før i tiden var opmærksom på dem hele året og ofrede til dem - for man troede rent faktisk på Nisser. Nissen blev først kommercielt brugt, da troen på dem forsvandt, så de kunne bruges til pynt og julekort i 1800 tallets slutning.

 

Danskerne var katolikker i middelalderen. Og det var netop under den katolske midnatsmesse den 24 december, at troldtøj og de underjordiske, kunne finde på at snige sig ind i folks huse, og tage for sig af maden.

 

Nissen

Men i Middelalderen var Nissen et faktum, og en man skulle være på god fod med hele året. Synet på Nissen/husvætten ændrede sig med kristendommen, og nissen bliver mere dæmonisk af natur i de folkelige forestillinger.

 

I den hedenske tid var han ikke bare en man ofrede en skål grød til til jul, for risengrøden er jo en ofring.

Nissen fungerede som beskyttende husvætte, beskytteren af hjem og husdyr og i den funktion var nissen en lille husgud, der fik sin daglige ofring.

 

Der er ingen billeder fra middelalderen af nisser, men da de normalt beskrives som klædt som en almindelig bonde i grå uld dragt, så er det vel sådan han ser ud også i middelalderen, nisser har også grå huer/hætter, i følge de gamle Dansk folkeeventyr.

 

Nissens natur som beskytter, men også dens destruktive tendenser skildres i gamle Jyske eventyr, dog noget forvanskede omkring nissens tidliger betydning, fordi nissen nu er hedensk figur, og temaet bygger på menneskenes fordomme mod Nissen, at man prøver at snyde den fordi den ikke er kristen.....det tankevækkende er at Nissen kun hævner sig ved manglende respekt og snyderi, fra menneskenes side, for hellers er han parart til at hjælp alt hvad han kan. Så eventyrene er meget på Nissens side, da de der ikke snyder ham får et godt liv, at det faktisk betaler sig at være god ved ham.

 

Nissen beskriven som en figur der efter kristendommens indførelse, nu må leve i pereferien af samfundet, og folks nåde, og holdt i skak og på afstand af kirkeklokkerne, hvis lyd Nisser og trolde ikke skulle bryde sig om.

 

Oprindelig findes Nisser kun i "han" udgaver, og nisse koner og nissebørn dukker først op i sidste del af 1800 tallet.

 

Nissen synes ikke at være ret meget beskrevet i middelalderen, men det er nok også mest almuen der bevarede troen på ham. Men senere beskrivelser af nisse overtro og møder med nisser fra senere perioder viser at Nissen stadig var i folks bevidsthed som et "virkeligt" væsen, indtil 1800 tallets begyndelse og længere når man kom længere væk fra byerne.

 

En beskrivelse af de første julenisser er fra 1836, hvor maleren Constantin Hansen, har fremstillet orangerøde nisser på sort baggrund, til julen på sit atelier i Rom.

 

Det er måske svært at forestille sig i dag, at nissen ikke bare var en julepynts ting/eventyrfigur, men noget man reelt troede på som noget virkeligt, der havde indflydele på en daglig liv.

 

Maria dyrkelsen

 

Under højmiddelalderen blive dyrkelsen af jomfru Maria, meget fremtrædende, der er stærkt fokus på hendes livshistorie og det vrimler med Maria bønner, umiddelbart fremstår Mariadyrkelsen meget sentimental, men de må have været et dybfølt behov for idealisering.

Jomfru Maria var det nære forbindelse til gud, en almindelig/usædvanlig kvinde, man kunne ty til med sine problemer og bede til. Julen har været den naturlige årlige kulmination af  middelalderens Maria dyrkelse.

 

I hedensk tid havde de kvindelige guddomme stået for det nære og med frugtbarhed for folk og fæ, nu måtte Maria, og kvindelige helgener overtage de funktioner.

 

Hedenske skikke og overtro -og nye regler

Julelege var populære, og det var ikke for uskyldige børn, men ofte meget voksne lege, og med et vist seksuelt indhold, hvilket gjorde at mange brokkede sig over at der blev hold den slags julefester. Festerne havde bla. det formål at bringe de unge sammen, og på den måde se om der skulle være grundlag for ægteskaber, når unge fra samme socialklasse mødtes. Og det har gået livlig til!

 

 

At man har leget til jul, stammer fra hedensk tid og har fortsat op gennem århundredene. Fra hedensk tid har det vel været rituelle frugtbarheds lege, og for at få bragt de unge mænd og kvinder sammen. At skikken holdt sig til ud på 1800 tallet viser at det ikke var noget folk ønskede at give slip på.

 

Man tog også varsler i julen om bla. hvilke kornsorter det ville være bedst at så til det næste år, ved at lave grød af hver sin kornsort og give det til hunden, den grød den spiste først, var den kornsort der skulle sås det kommende år.

 

 

Julemærkerne man ridsede i en loftsbjælke, varslede om det kommende års vejer:tolv cirkler der svarede til de 12 juledage, fra 25. december, til den 6. januar. Hvis vejret var dårligt juledag, malede bonden cirklen hvid. Hvis det var halv godt og halv dårligt 2. juledag, blev den malet halvt hvid, for dårligt stod den umalet.

 

Jern over staldørren og knive i dørtærsklen skulle værne gården i julen mod ondsindede vætter.

 

Overtroen var at den der først sluttede med at spise juleaften ville dø først, hvilket nok har medført en del forædelse.

 

Man havde også to lys tændt på julebordet, et for hunbonden og en for konen, det lys der brændte først ud, varslede hvem der skulle dø først.

 

Grunden til at vi kender de gamle skikke, er fordi bønderne fortsatte med at bruge dem, langt ind på 1800 tallet og længere.

 

Den nordiske middelalder jul, mangler mange af de skikke man havde grundlagt i syd og nordeuropa.

I Tyskland havde man allerede mange juletraditioner i middelalderen, nogen taget med fra hedensk tid, andre var nye. Men juletraditioner var regionale også i norden, der var en fælles grundkerne og så noget gammelt og nyt, der blev typisk for det geografiske område.

 

Et lys i mørket

Lysestøbning var også en del af de mange forberedelserne til højtiden.

Det var kun de store kirker og de rige der havde råd til vokslys, andre måtte nøjes med tællelys og olielamper/tanlamper. De der havde mange får eller andre husdyr, hvor der kunne udvindes tælle fra, have mulighed for at fremstille meget tælle til julelysene.

Men mange har måtte nøjes med arnens ild, som den eneste lyskilde.

 

Lysene var fest og højtid, og de holdt vætter og trolde på afstand, og symbolisere at lyset ville komme tilbage.

 

 

 

 

 

Links

Lidt typisk er bønder og almindelige menneskers fest retter, ikke beskrevet i middelalderen, men mad fra kongens slot, herregårde og klostre.

 

 

Gamle egnsretter Disse traditionelle Danske retter har en direkte forbindelse med middelalderens jule retter.

 

Egnsretter.dk

 

Kogehuset.dk Middelalder retter fra det finere køkken.

 

 

 

Litteratur

Der er ingen af bøgerne om den Danske jul, der har ret meget konkret og dateret om middelaldernes jul. Det er dog typisk at mange landlige traditioner med en vis sandsynlighed kan føres tilbage til før middelalder, og middelalderen. Har er nogen af de bøger jeg har brugt:

 

 

H.F Feilberg

Jul

 

H.F Feilberg

Nissens historie

 

Hans Ellekilde

Hvor danske jul gennem tiderne

 

Troels Lund

Dagligt liv i norden

 

Josef Ruland

Christmas in Germany

 

vilhelm Bergsøe

Nissen

Danske folkesagns-eventyr

 

Erik Kjersgaard

Mad og øl i danmarks middelalder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Julens mad -gris og grød

Julen startede med en faste i advendtstiden og sluttede 4 søndag i advent. Det betød man spiste fisk ofte saltet eller tørret, i stedet for de sædvanlige kødtyper. I norden fik vi lusket os til at man godt måtte spise smør under fasten, hvilket nok har pyntet på bla. fiskeretterne og givet lidt ekstra energi til det fysiske arbejde i faste tiden.

 

Faste måltid med fisk og brød.  Dug, tintallerkner,

og lertøj, og en spids spisekniv. Meget finere end den fattiges bord. Dugens skarpe folder var fint.

 

Novenbermåned var slagte måned, det var der man indfangede de svin skovsvin/oldensvin, man havde sendt ud i skoven for at spise agern og hvad de ellers kunne finde. Middelaldernes svin var små 40-50 kg, og højbenede med en krum ryg. De blev ikke holdt i stalde men de gik i skovene og enda inde i byerne. Andre svin så kaldte bolsvin, blev holdt til opfedning, og var langt mere kostbare, end et slagtet svin fra skoven.

 

Oksekød var den mest almindelige kødspise i middelalderen, og at julens mad er så svinekød baseret bygger på grisens trraditionelle status som rituel julemad.

Men Gås blev også spist til festlige lejligheder. og har en lang tilknytning som offer/festmad fra gammel tid.

 

Det meste kød var saltet, tørret eller røget. Saltet og tørret kød kunne udblødes hvis det var det. Salt var en uhyre vigtig råvare i middelalderen pga, den konserverede mange madvare også så de kunne pakkes i tønder og eksporteres.

 

Svine sylte har man kendt fra 1200 tallet, og grønkålen til grønlangkål er også en klassisk julespise, der nu mest er kendt for sønderjylland. Op til jul kan man stadig købe frisk grønkål, hvilket vidner om at det stadig er en jule spise i Danmark. Grønkål er også ofte noget jeg selv servere til jul.

 

Der høstes i en indhegnet Kålgård.

 

At forberede juletiden var et stort projekt, der tog flere måneder, øl og mjødbrygning skulle være klaret og rugbrødsbagning blev også gjort i forvejen, rugbrød var alt andet en dagsgammelt men godt lagret. julekagen var også bagt af rug, men ekstra god, udtrykket "fint melet" betyder vel, at der også var andre kornsorter i end rug. Saltet kød og fisk kunne også klares forvejen.

 

Julegrøden var kogt med mælk eller fløde, og blev kogt frisk gennem julen.

 

Krydderier og konfekt

Sjovt nok er de krydderier vi forbinder med julen, de krydderier der var mest efterspurgte i middelalderen, kardemumme, kryddernilleker, pepper. Krydderier der blev anvendt til kødretter og i vin i middelalderen, endte som krydderier i jule småkager og bagværk senere i historien. De riges køkken i middelalderen var krydret, og resten prøvede at efterligne det med hvad de havde. I middelalderen smagte maden og vinen af jul hele året rundt hos de rige.

 

Tørret frugt til jul, og konfekt har været på de rigestes borde, marcipan fandtes i middelalderen, men julen var uden chokolade. Søde sager i middelalderen har mest lignet nogen af nærorientens søde sager, og da Apoteker væsnet kom i gang i Danmark i slutningen af middelalderen, var det der man kunne købe den slags færdiglavet konfekt.

Sødemidlet i middelalderen er honning eller mjødrod, der var bundfald/skum fra mjødbrygningen. Sukkerrør blev dyrket i de sydligste egne af europa, men kommer først til norden sidst i middelalderen som en luksus vare.

 

Det daglige brød, og julens

Der skulle også bages inden julen. I byerne var der bagere, da man helst ville ungå at folk bagte selv, da brandfaren var meget stor i det tætbebyggede byer.

Brød bagt af bagere i byerne er kontroleret for vægt og kvallitet. Brødet har forskellig udformning der svarede til kornsort. Veggerne var lidt aflange brød, der gik ud i fire spidser bagt af hvedemel i dag kendes de som strutter og kan købes hos nogen bager op til fastelavn. Scornroggerne var tresidede brød med "kugler for enderne og af sigtemel. Sconroggerne var ofte tvebagte, altså efter tørret i en ovn som dagens tvebakker og kryddere.

 

Der er vegger og sconrogger på bordet.

 

Flere slags brød var en blanding af rug og byg, i forskellige blandingsforhold. Der var også en gammel type brød kaldet en leve, der nærmest var som et snobrød, og usyret, det vil sige uden gær, og kunne fremstilles på ildsted, og over et bål.

 

På gårdene havde de et bagers lidt væk fra gården, til at bage gårdens brød.

 

Rugbrød blev det mest almindelige i middelalderen, fremfor byg og havre. Det fine hvede brød var for de rige, og specielle lejligheder. Rugbrød med rosiner var ekstra lækkert, og var et madbrød. Rugbrøs blev også bagt til brøddiske, der fungerede som tallerkener.

 

Honningkager og "gode råd" som man bruger et vaffeljern til, blev også bagt, og der har været mange flere typer finere bagværk, vi ikke kender i dag. Det at komme peber i kager stammer også fra middelalderen, hvor honningkager kunne være med peper. Peper var et meget dyrt krydderi i middelalderen.

 

Grisen som traditonel nordisk julemad

I hedensk tid var grisen et fornemt slagteoffer, den var både på julebordet og en ofring til guderne.

 

Det var grunden til at man forbød slagtning i julemåneden/julen da vi blev kristne, derfor skulle grisen være slagtet i god tid før jul. Derfor skulle kødet fx. saltes, eller tilberedes på forskellige måder så det kunne holde sig indtil jul, hvilket der har sat præg på vores julemad og gamle egnsretter.

 

Så det var ikke den friskslagtede gris, der kunne steges, men preserveret gris der blev middelalderens Danske jule spise.

Men svinekød har fra hedensk tid, til i dag været den rigtige julemad.

 

For de fleste var julemaden gris og kål. for kartoflen var ikke i europa endnu. På en tid hvor folk arbejdede hårdt fysisk, har julens fede flæske spiser, ikke sat sig varige spor på sidebenene.

 

I middelalderen var en gris meget mindre end i dag og formentlig med noget mere smag, man siger at en gris får smag af det den spiser, og en middelalder gris støvede rundt efter olden i skovområderne og hvad den ellers kunne finde skovbunden. Der rende også svin frit rundt i byerne, der har spist det affald man smed på gaden, for det var det man nu gjorde med affald i middelalderen.

 

Det var ikke kun Grisen der var mindre, en ko var heller ikke hvad den er i dag, og kornsorternes kerner og dermed udbyttet også meget mindre end i dag.

 

Den nu klassiske danske køkken og julemad som vi kender i dag, dukkede op med brændekomfuret, da man gik bort fra ildstedet, blev der mulighed for at ovnstege selv og koge kartofler og rødkål og sovs på samme tid! Noget kun meget store hjem og de kongelige køkkener ellers kunne klare tidligere. Nogen af de gamle egns retter og traditionel julemad, har mindelser om middelalderens madvaner.

 

Den gamle julemad var koge og simre mad, der kunne klares ved et ildsted og evt. hjælp af en høkasse. Kålen fungerede som dyppelse til brødet og kødmaden.

 

Tilberedningen foregik i jern, eller lergryder med tre ben. Jerngryderne kunne have et håndtag så de kunne hænge på en krog på ildstedet, eller til madlavning over bål.

 

Det har været hektisk for kvinderne optil julen, intet måtte gå galt, med ølbrygning som skulle være ekstra god og stærk., julebrødet, og det var ikke godt varsel hvis noget gik galt, og der har ikke været ressourser til bare at begynde forfra på processen for det har jo ikke været et par brød, men til mange mennesker i flere dage.

 

Og julebordet der skulle stå dækket og opfyldes julen i gennem, alle de 12 juledage, og kunne også tilbyde julemad til de afdøde slægtninge så vel som til vættene og nisserne.

 

På gårdene har man været selvforsynende med fødevare, ellers har man byttet sig frem, da de fleste anvendte en forråds økonomi det der evt var i overskud kunne omsættes til andre ting, i byerne har anvendels af penge til fødevare været mere almindeligt.

 

Traditioner fra udlandet

I Tyskland var håndværker laugene med til at skabe juletraditioner der også spredte sig til andre miljøer. Den slags laug og Giller fandtes også i Danmark. Julen blev fejret sammen af laugs medlemmernes familier og de bekostede også specielle messer. Det er også her gavegivning bliver en del af juletraditionerne først i Tyskland. Nogen af de traditionelle Tyske julemarkeder, har fundet sted siden middelalderen.

 

Julens fejring i hjem og kirke

Der måtte ikke arbejdes i juledagene, der måtte ikke spindes eller hænges tøj til tørre: “Den, som klæder gærder i julen, skal klæde lig, før året er omme”.

I hedensk tid foregik der en rituel jule pløjning med et måltid ude på marken, så pløjning samt svineslagtning, der var forbundet med hedenske riter blev forbudt, og man udmalede for befolkningen at det kunne få alverdens følger udover straf, kunne alverdens ulykker ramme gården.

 

På Thomas dagen den 21 december skulle juleforberedelserne være færdige, og julen blev afsluttet ved hellig tre konger den 6. januar.

 

Umiddelbart vil man nok ikke kunne genkende meget af middelalderens jul, eller man vil savne meget. Genkendeligt er det at samles om julebordet og gå i kirke jule aften. Men middelalderens julegudstjeneste var en midnatsmesse. Og det må jo have været stemningsfuldt når hele sognet, vandrede afsted i vintermørket, til den fest oplyste kirke den 24. 

 

Stjerne dekoration fra Bellinge kirke.

 

Salmerne var på latin, det er først efter reformationen og op gennem 1500 tallet Luthers salmer bliver oversat til dansk og vores egne salmedigtere rigtigt kommer i gang.

"Et barn er født i Betlehem" er dog blevet sunget på dansk siden 1300 tallet.

 

Velgørenhed, at give til dem der er dårligere stillet er også en genkendelig jule tradition, der også var meget væsentlig i middelalderns jul.

 

Lidt evt. fornyelse af garderoben har også hørt til forberedelserne til julens sammenkomster. Et eksempel er Bisb Gunner af Viborg, der i forbindelse med fejringen af julen: Alle sine store og små tjenere, lod han få nye og prægtige klæder" Det har været inden 1252.

 

Hvordan har der så set ud i hjemmet til jul? Hvis man har været velstillet, har man måske hængt broderede vægstykker op, pyntet med stedsegrønne grene.

 

Hvordan har der så set ud i hjemmet til jul? Hvis man har været velstillet, har man måske hængt broderede vægstykker op, pyntet med stedsegrønne grene.

 

På billedes ses smør der er toppet op, på et lille fad på fod.

 

Julebordet der har stået dækket gennem hele julen, bordet har haft dug, og madvarene har stået og pyntet, sammen med hvad man måtte have af fine kander og bæger, drikke horn.

 

Bestik var personligt, og skulle man ud til fest tog man sit eget bestik med, en kniv var det væsentligste, og havde man ikke ske kunne man bruge et stykke brød. En tobenet gaffel kommer til sidst i middelalderen hvis man er meget moderne, ellers er det en "spisenål" man anvender. Skeer kunne være i sølv, tin og træ, og de fleste kunne snitte sig en træske. En træ disk fungerede som tallerken, eller et stykke rugbrød, kun de mere velhavende havde tintallerkner.

 

Jul uden gaver og grantræ

Både den hedenske jul og middelalderens jul, handler om fejringen af det ny år, om fødsel og frugtbarhed, samtidig med at der også står en dør på klem til de døde forfædre. En tid til at både se tilbage, og fremad. Og en tid til at være omhyggelig i netop i den tid med det man gør, for ikke at blive ramt af uheld, i det nye år. Der blev drukket jul, og holdt gæstebud, med mere eller mindre passende indhold.

 

Ingen gaver og juletræ............men ekstra mad og drikke, socialtsamvær og flere lys har præget højtiden. Der er blevet holdt fester, med sang og "julelege". Så der har været noget at se frem til i juletiden.

 

 

 

 

 

www.denrenemiddelalder.dk