Udenlandske moder i dansk perspektiv

Moden skiftede ikke så ofte gennem middelalderen som i dag

og slet ikke, hvis man ikke boede, i en af middelalderens metropoler. 

 

Moden for mænd, skiftede oftere end for kvinder.

Modeskiftene for mænd skyldes nok de inovationer der blev gjort i forhold til krigsudstyr. Mandsdragtens snit følger pansret og rustninger og når nye modeller blev skabt, skulle det inden under, og uden på tilpasses.

Læs mere om mænds korte jakker: Jakker og overtøj

 

 

Lande som Frankrig, Italien og Tyskland, men også Tjekkiet (Prag) var førende på modefronten og umiddelbart var vi i Danmark tættere på de norderopæiske modetendenser, end så langt væk som i italien og Frankrig.

 

Storbyer med mange indbyggere og hvor der kom handlende og tilrejsende fra mange lande, har været steder hvor moden blomstrede og mange forskellige materialer til dragter kunne skaffes.

 

Mode strømninger men hvordan?

Hvordan har man så  kunne orienteret sig om mode i Danmark?

 

Det har været hvad man har set på gaden fx. en tilrejsende eller på en fin dame i Kirken.

 

Om man fra 1400 tallet ved hjælp af træsnit kan have trykt mønsterbeskrivelser

/modebilleder til  brug for Skræddere og i hjemmene har jeg ikke fundet belæg for.

 

Det var Først fra 1400 tallet, der blev fremstillet træsnit i europa, med forskellige motiver indenfor mange emner bla. også spillekort

Og før Guttenberg opfandt bogtrykker kunsten i ca. 1450 var skriftligt materiale ikke noget almindelige mennesker, fik i hænderne.

Så det var ikke på grund af manglende interesse og nysgerrighed omkring det nye, men mulighederne for visuel kommunikation, var bare næsten udelukkende noget kirken stod for, indtil trykke kunsten blev opfundet og man gik over til at kunne fremstille papir i begyndelsen ca. 1400 tallet i stedet for at anvende det dyre og tidskrævende pergament af dyrehud, og dermed gjorde tryksager/træsnit til noget der var noget lettere og billigere at fremstille, noget der blev en kommunikations revolution.

 

 

De nordiske vilkår

I skandinavien/nordeuropa måtte man arbejde hårdt for at overleve,

så fokus har været på at få mad og varmt tøj på kroppen, ikke så meget fint moderne tøj.

I øvrigt trivedes janteloven allerede fint i middelalderens Danmark, så når kongen og hans mænd blev lidt for nymodens i dragten kom der bemærkninger, til gengæld blev der også grinet af den gammeldags og simple påklædning hos landet ypperste, når de mødtes med udenlandske gesanter, eller tog til udlandet.

 

Danmark var ikke isoleret, bare lidt i yderkanten af europa. Og har vel både politisk og i al almindelighed, haft gang i mere vigtige ting end flitterstads og de sidste nye franske moder! Som et fingerpeg siges det at vi i Danmark er 50 år bagud med de nyeste modestrømninger, men det kommer nok an på om man lige kom hjem fra en større rejse.

 

Mi-parti

 

En mode der faktisk nåede til Danmark var dragter i mi-parti, de karakteriske to farvede dragter fra middelalderen, Fx. den ene halvdel i rød, den anden blå, eller sågar ternet, mi-parti er et af de mere pussige påfund fra tiden og man kan forstille sig, at moden er inspireret fra våbenskjoldene og dragter der var skabt til at matche den personlige heraldik.

 

Det er sjældent at se aktører i de klassiske mi-parti tunikaer ofte, er det mere spragle stribede modeller, som først rigtigt kommer frem, efter middelalderen. Så uskikken med at bruge kiler i en anden farve en kjolen blandt aktører, har ikke været anvendt i middelalderen, hvis der er kik til andre farver er der tale om en slids, hvor man kan se den kontrastfarvede underkjortel.

 

Udenlandsk inspiration

Der er ingen tvivl om at dem der rejste ud, kom inspirerede hjem. Om det var til Tyskland eller sydeuropa. De muslimske hoffer i bla. Spanien og Sicilien i begyndelsen af middelalderen har også bragt kultur og luksusvarer tættere på nordeuropa.

 

Korstogene fik også stor betydning for middelalderens kultur, selv om korstogene var skabt af en trang til at holde på sine grænser og kultur og ikke mindst en brændene tro på at kristendommen skulle sejre, var de med til at bringe mange nye ideer og vaner og produkter til europa og danmark, nu hvor man ved selvsyn havde set på herlighederne.

 

Krydderier og badstuer blev bla. mode diller og de første tæpper ankom fra nærorienten omkring 1200 tallet formentlig gennem Venedi, de flamske malere elskede at anvende de orientalske tæpper som borduge og baggrund for deres stillebner.

Silke stoffer fra nærorienten havde man handlet i europa kontinuerligt siden romertiden.

 

Det er også slående hvor nær nogen af datidens dragter var på bla. dragter fra Palestina i samme periode og det man havde på i europa i den tidlige middelalder.

Jeg fandt et billede af en stenskulptur, af en kvinde i en Bliau med et rigt broderet forstykke, der både i dekoration og snit til forveksling lignede de dragter man anvendte i områderne omkring Jerusalem på samme tidspunkt.

 

Nordbodragterne der blev fundet i Grønland, viser også at nye moder også nåede ud til udkanten. Godt nok udført i hjemmevævede stoffer, der har været tykkere og stivere, end de importerede uldstoffer man gik med i byerne. Men perfekt tilpasset de Aktiske forhold Nordbokolonien levede under, samtidigt med et moderne smukt snit.

 

Individualitet i dragten og socialklasser

Det er i dag svært at gennemskue middelalderens holdning og virkelighed når det kom til det individuelle. Og når det kommer til klædedragt og mode, er det i dag svært at vide om forskellige grupperinger i befolkningen bevidst klædte sig andeledes, eller om det udelukkende var økonomien og samfundets regler der var afgørende for folks klædedragt.

 

Så folks dragter lidt anderledes ud i Ribe end i København, havde visse social grupper deres egne klædedragt idealer? Var der tøjets detaljer og måden det blev båret lidt anderledes for unge menneskers tøj?

 

Det er det muligt at hvis man som antropolog kunne rejse tilbage til middelalderen, at man ville kunne observere at unge smarte piger i byen gik med bånd i håret på en bestemt måde, eller at borgerkoner foretrak et helt bestemt snit i dragten eller en detalje i hovedbeklædning.

Var der dragtforskelle hos dem der sejlede og de der arbejdede i landbruget?

 

Der var steder i middelalderen hvor man påbød forskellige grupperinger specielle dragtdetaljer, som fx. den spidse Jødehat og at prostituerede skulle bære en sort og rød hue. Men det var jo ikke dragt forskelle, med et frivilligt valg.

Men hvordan de mere frivillige valg af tilhørsforhold har vist sig i dragten er i dag vanskeligere at gennemskue. Fx. At påsyede metal dragtdetaljer har været meget anvendt men sjældent ses på samtidens billeder, hvem købte og dekorerede deres dragter sådan?

Den solide håndværker, handlende, eller alle der havde råd til lidt pynt?

 

Det er i dag svært at gennemskue middelalderens holdning og virkelighed når det kom til det individuelle i den personlige klædedragt. Og det er det i dag svært at vide om forskellige grupperinger i befolkningen bevidst klædte sig andeledes, eller om det udelukkende var økonomien der var afgørende for folks klædedragt. Var der egnsdragter hvor kvinderne i et område bar deres tørklæder på en bestemt måde, eller brugte bestemte farver?

 

Folk har gennem tiderne gerne ville kommunikere tilhørsforhold, men hvor lidt og hvor meget det foregik i middelalderns Danmark, er svært at give et bud på. Bevæger vi os bare nogle 10 år ind i Renæsancen kan man bedre øjne den slags detaljer og forskelle i tidens billeder og litteratur.

 

Middelalderen er en udfordring når det kommet til at forstå tidens beklædning, men for mig er det med til at gøre det mere spændene at udforske netop den periode i historien.

 

 

Tegninger af: Cecil Catrin Augusti Ludvigsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moden i middelalderen

Reenactment tøj

Dragtmønstre og beskrivelser

Dragter fra tidlig Middelalder

Dragter fra senmiddelalderen

Nordbodragterne

Hatte og slør

Jakker og frakker

Dragter med plissering

Bliaut og Dalmatica

Særke og broger

Bælter og tasker

Sko og støvler 

Smykker

Tekstiler

Frisurer og skønhed

 


 

Den tidlige middelalder:

Bysans og Romansk inspiration

I middelalderens begyndelse har dragtskikken skiftet til nye udenlandske prinsipper og et andet moralkodex for kvinders tøj. Allerede tidligt i Vikingetiden virker det somom at den "etniske" dragt bliver fortrængt, og Romansk og Frankisk mode er blevet indført.

 

Vikingetidens selekjole veg for overtunikaen, dog anvendte kvinder også langærmede tunikaer i Vikingetiden.

Mandsdragten undergik ikke store forandringer i overgangen fra Vikinge tid til middelalder.


I middelalderens begyndelse er modeinspirationen Bysans, tunikaer med brede kulørte borter og meget sermonielt snit og udtryk, de brede borter på kjortler bliver også brugt af højerestand i Danmark. I Vikinge tid og helt tidlig Dansk middelalder har tunikarene været til knæet.

 

1200 tallets tunikaer til mænd er ret lange, midt på læggen elle til anklerne, man kan ofte se den vide underkjortlel/skjorte forneden af over tunikaen. 

For elegante kvinder er undertunikaen/særken så lang at den ligger i folder omkring fødderne.

 

Kunsten fra Romansk tid og Vikinge tid er om muligt mere stilliseret og ikonografisk end senere i middelalderen, hvilket ikke gør det lettere at få viden om den dragt der blev båret. Anglo-saxisk, Frankisk og den sene Vikingetids klædedragter, må støtte sig til lidt fund af textiler, og så stiliserede fremstillinger der måske enda viste en "klassisk" dragt fremfor den i tiden moderne.

 

Jeg er i gang med at søge mere viden om netop denne periodes dragter, så 800-1000 tallet bliver bedre beskrevet og den sene Vikingetid også får noget opmærksomhed, da perioden hører med til europæisk middelalder, derfor vil perioden få sin egen side på denrenemiddelalder.dk.

 

Bliaut

Det er i den samme periode Bliauten kommer på mode, til kvinder er den stramtsiddene med snørringer i siderne, der gør at den danner folder over maven, den kan have et lavt tilsat skørt med folder (tilsat skørt er ikke sædvanligt i middelalderen) og slæb og ærmerne er stramme foroven og viger kraftigt ud forneden.

Bliauten er en overklasse dragt og er vel en af de mest elegante typer dragt fra middelalderen.

 

Til Bliauten bæres ofte et vævet dobbelt bælte, der er med til at undrestreje taljen. Både mænd og kvinder kunne bruge Bliauter, men mande bliauten var mere enkel, men kunne også have dobbelt bælte.

 

Høj Gotik

Gotikken bliver også den periode hvor moden antager lidt komiske proportioner, sko får lange snuder.

Bælter med bjælder i kæder der ringler når man går eller danser -ikke noget for de diskrete!

 

Strudene på strudhætter bliver uendeligt lange og  snipperne på bælterne når næsten ned til anklerne og ærmer får extreme proportioner og faconger - det handler om at vise man har råd til at anvende mere materiale til sin dragt end naboen og at man ikke behøver en praktisk dragt, man har andre til at gøre det hårde arbejde! 

 

Den type modeudskejelser vækker kirkens og almenhedens trang til foragelse og det gør også at der kommer love for at forhindre folk i at gå for kostbart og krukket klædt.

 

Bømisk mode 1350

Hovedtøjet med den flæsede/krusede kant, var en meget populær højerestands hovedkappe til kvinder og var anvendt i det meste af europa. Mere om hovedtøjer og lin: Hatte og lin

 

Det samme gælder overkjolen Surcot med "helvedsesgab", kjolen hvor ærmegabene går helt ned til hofterne og var også et stort hit, egentligt er det en næsten en forklædekjole eller Spencer, stropperne er ofte meget tynde, men de kan også være kantede med et bredt bånd eller pels i udringningen og ærmegab.

 

Er kjortlen foret kan man skimte det kontrast farvede for eller pelsværk.

Den ærmeløse kjortel fandtes i mange forskellige udgaver, også med mindre og mere ærbare ærmegab og blev også anvendt af mænd. Under den ærmeløse Surcot er det en undertunika der kan ses, alligevel skrives der om at det de skulle gøre helvedesgabs kjolerne specielt umoralske var at nogen bar tynde silketunikaer/særke indenunder, der formentligt har været mere afslørende end en solid uldtunika.

 

Netop det hovedtøj og den kjole er ofte båret sammen.

Når man ser kunsten fra tiden opdager man at der er lidt regler for hvilke typer hovedtøjer man bære til de forskellige kjoletyper.

 

Nye moder fra Burgund

I  1400 tallet begynder Burgund at være de førende og inovative når det gælder mode. Dragten er stram, tilgengæld er overtøjet meget vigt og lægget i rykken og overklassen går klædt i silkedammask og silkefløjler.

 

Det er her vores forstillinger om skønne middelalder prinsesser og ædle riddere i stramme hoser stammer fra.

 

Kvindernes kjoler -og det er her tunikaen for alvor bliver til en kjole, er meget nedringede, skuldrene er næsten bare og bæltet sidder lige under brystet. Burgundisk mode er kendt for sine fantastiske kvinde hovedtøjer, den høje spidse "feehat" Hennin med slør, eller slør der ligner kæmpemæsige sommerfugle der sidder på kvindernes hoveder.

 

Mande moden fra Burgunds hoffer er ikke mindre glammourøs, stramme støvler til midt på låret, hoserne er nu syet sammen så de minder om et trikot, båret sammen med super korte stramme figursyede jakker og fantasifulde hovedbeklædninger. Håret er klippet kort, måske for at man bedre skal se de høje kraver på jakkerne, udover at meget kort hår var praktisk til krigsbrug.

Læs mere om tidens: Frisurer og hårpleje

 

En middelalderlig mode gåde

Middelalderens Tunikaerne til kvinder og mænd er almindeligvis ikke opdelt i livet, med en tilsyet underdel, før i den aller sidste del af middelaldereren. I nordeuropa når man 1500 tallet før kvinders kjoler får skørt der er tilsat overdelen.

 

Men i Italien begynder man med at sy skørtet til overdelen omkring 1400.

 

Det tilsatte skørt ville ellers kunne have  gjort det nemmere med hensyn til stof besparelse og snit, da man ikke behøver at klippe en fuld længde til for og bagstykke -men sådan tænker man åbenbart ikke, man anvender indsætningen af kiler i stedet for. Det er næsten som om man ønsker ikke at klippe for meget i det kostelige klæde.

Sådan rent praktisk og økonomisk, så skulle en kvinde tunika/kjole jo også fungere under en graviditet, og det har haft en betydning for snittet i kvindedragterne, både for rig og fattig, de selv velhavende ikke var i besiddelse af et utal af forskellige dragter. Hvilket med nutidens forbrug kan være svært at sætte sig ind i, at selv den rigeste adelsfrøken eller frue maksimalt ejede 4 dragter.

 

Andre modeller

At det slet ikke har været anvendt taljesøm, er ikke helt rigtigt, visse typer bliauer og tætsiddene mande kofter har haft tilsyet underdel og måske også bærestykke og man har fundet utallige dragt fragmenter i europa af pliserede dragter ofte med en overdel/bærstykke sat til, dog noget højere end taljen.

Desværre er de tæt pliserede dragter ikke komplette, men af fund hyppigheden, må de have været populære.

Det er ikke klart om der er tale om glatte overdele med plisserede underdele eller om det bare er bærestykker oppe ved skuldrene.

 

Alligevel er hovedparten af dragter for mænd og kvinder med et forstykke uden tvær i taljehøjde sammensyning.

 

Æstetik og ideal

En anden grund kan være noget æstetisk, tunikaer var båret med og uden bælte og i middelalderen arkitektur og kunst er det de lige og himmelstræbene linier der er stilen, på samme måde har man måske haft det ideal at kroppen skulle synes som en gotisk bue, høj og smal med flydene linier.

 

Der kan være endnu en grund, den lige tunika er på mange måder one size. Når man som aktør nogen gange udlåner tøj, opdager man at det er utroligt, hvor mange faconer og højder der kan bære den samme tunika, uden det ser forkert ud, det kan være endnu en praktisk grund til at ikke gøre tøjet for individuelt tilpasset, da en talje linie kan variere en del.

 

En af kvinde nordbokjolerne er opdelt på brystet, men umiddelbart tror jeg at det er noget stofbesparende der har været årsag til det.

 

Omkring 1340 blev Italienske kvinde dragter syet med tværgående taljesøm, men det er først omkring 1500 tallet det slår i gennem i nordeuropa.

 

 

 

Links

 

Overkjortel uden ærmer En lidt anden type helvedesgab, der også var meget anvendt.

 

Große Heidelberger Liederhandschrift (Codex Manesse) Skønne farver, dragtdetaljer og udstyr fra den tyske middelalder

 

Bliaut En Bliaut er en elegant tunika model fra ca 1150-1250

 

Maciejowski Bible også kaldet The Morgan bible Bibel illustrationerne er en guldgrube i forhold til klædedragt og til kampudstyr.

 

Rogier van der Weyden 1400 tals malerier med pragtfulde detaljer af dragter og middelalder interiør. Desværre er siden i et ret grumt design.

 

Très Riches Heures du Duc de BerryKlassisk kilde til Burgundisk mode og skønheds sans. Hjemmesiden er ikke af super design, til gengæld er alle billederne der.

Der er mere om dragter og syning på linksiden.

 

 

 

www.denrenemiddelalder.dk