Hatte og huer

Hovedbeklædninger var meget brugt i middelalderen, for ikke at sige en obligatorisk del af dragten, huer, hatte, baretter og kyser til mænd var populære. 

Man mente at gud kunne læse ens tanker, hvis man gik med bart hoved, så der var muligvis en god grund for middelalderens mænd, til at tage en hat på!

 

Også indendørs og i sengen har det været rart, med en hue om vinteren.

 

I begyndelsen af middelalderen er hatte til mænd mere kalotter og små huer, det er først i løbet af 1300 og 1400 tallet, at store baretter og Robin Hood hatte dukker op. Hattene bliver også højere i løbet af perioden og mere udsmykkede og fantasifulde.

 

Middelalderens Hatte typer

 

På dette badstue billede, er der mange typer hoved beklædninger fra senmiddelalderen, bla. Rullehatte, en høj burgunderhue og almindelige hvide foldede hovedlin, som man også anvendte til arbejdsbrug.

 

Nogen typer hatte har været lavet af specialiserede hattemagere, der kunne filte og forme hatte. Andre hatte var syet i klæde.

For Hatte lavet af en hattemager er der tale om kvalitets filtning, bla. i hårfilt af glatte dyrehår der giver en blank og fin filt kvallitet, ikke de lidt klodsede "uldede" typer filtning, nogen fremstiller som hobby idag.

 

I kunsten kan bibelske eller mytiske/klassisk historiske personer vist med yderst fantasifulde og udsmykkede hovedbeklædninger, hvor kunstneren har gætte på dragter fx. i bibelsk tid, hvilket ofte på ingen måde ligner samtidens dragter, det ses også på danske kalkmalerier fx. de hellige tre konger osv.

 

Herre hatte

 

Pelshatte fandtes i mange variationer, modellen med kant kunne også have stof/filt puld.

Den høje pelshue er senere end den runde model. De her typer er fra ca 1400-1530.

 

 

Modellen her har både kunne laves i en filtet udgave uden sømme og en syet.

Det er altid svært at bedømme ud fra tidens billeder hvilken type det er tale om. Ca. midt 1300 tal og fremefter, i 1500 tallet får de øreklapper.

 

 

To rullehatte, nogle rullehatte kan have en polstring inde i rullen, så den fremstår mere glat og cirkulær, end på min illustration.

 

 

Strudhætte hat hvor hættens kant er rullet op og skulderslaget hænger ned eller som posehatten, hen over hovedet. 

 

Posehatten kan både være anbragt kækt oppe på hovede eller ned af nakken eller på siden. Typisk for tiden kan mange hovedbeklædninger sidde på mange forskellige måder.

 

 Den anden type hat kommer lidt senere og er et rør med en rullet kant, der kan være udstoppet for at give fylde. Det nedhængene stykke kan være med kontrast farvet for og fliget. Modellen bliver ofte båret af finere Herre.

 

På billeder af arbejdende folk, ser man mænd der har hættekanten krænget om hovede, men lader strudhættens skulderslag hænge ned af ryggen.

 

Der er mere om strudhætten på siden Dragtmønstre og beskrivelser 

 

 

Små huer/kalotter, modeller man anvendte fra begyndelsen af middelalderen. 

 

 

Kyser var meget brugt af mænd, specielt i den første del af middelalderen hvor det havde mere højstatus med den hvide hue. Bla. bønder, arbejdere, musikere og gejstelige gik med kyser, så de er ikke udelukkende, for et bestemt samfundstrin i middelalderen. Under hjælmene havde man vatterede kampkyser, for ekstra beskyttelse og for at få hjælmene til at sidde.

Kyser kunne også være strikkede. Det var også almindeligt at bære en hat ovenpå kysen. Kyserne er vist som hvide.

 

 

Huer i nålestrik. Det er igen svært at se på billeder om huer er filtede, syede i klæde eller strikkede, men strikkede huer eksisterede. Og mange populære hattemodeller bliver udført i flere slags teknikker. I princippet hatte anvendt gennem hele middelalderperioden, af "almindelige" mennesker.

 

 

Burgunder hattene fra 1400 tallet, har en høj puld, de kan være af "agern" typen med den lille stilk, eller bare rundede foroven. De er ofte båret ret højt på hovedet og ikke trukket ned til ørene, men sidder højt på hovedet.

 

 

To kalotter fra Nordbo fundet, den ene er en barne hat.

De har oval puld og er ca. 10 cm høje. Kalotterne synes at være syet af rester og stykker af gamle dragter, bla. har barne huen en "falsk" søm over pulden, der nok stammer fra en aflagt dragt. Farverne på de fundne kalotter er bla. hvid og brunrød.

Hatte modellen har været almindeligt anvendt gennem hele middelalder prioden også i mere kostbart udførte udgever.

 

"Burgunder hatten" fra Nordbo fundet.

Hatten er øget med en kile, for at få den vig nok og det virker ikke som om den har været opsmøget, man fandt rester af en mulig hovedbeklædning inden i huen, men den kunne ikke rekonstrureres.

 

Man er lidt i tvivl om det er en hue til en mand eller kvinde, netop fordi hovedvidden er så stor, så det er tænkeligt at den er båret ovenpå en form for hovedklæde, da der blev fundet noget klæde inden i huen og derfor måske en kvinde hat..

 

Hatten/hovedtøjet minder om faldur, nogle høje kvindehovedtøjer der høre til den Islandske folkedragt. Man kan føre Faldur tilbage til 1500 tal, hvilket ikke betyder de ikke blev anvendt tidligere.

 

Der er danske kalkmalerier fra 1400 tallet, der billeder der viser kvinder med burgunderhuer/mandehuer over udslagent eller opsat hår, begge kvinder er vist i arbejdssituationer.

 

Billede af kvinde med hat fra midt 1400 tal. Kvinden er i lang mi-parti kjole og er ved at hente vin/øl fra en tønde.

 

Der er et par danske kalkmalerier fra 1400 tallet, der viser kvinder med hatte også en med en høj pelset hat, om det skal forestille pels, eller en opkradset uld er uklart.Hattene er vist over udslaget eller opsat hår uden lin.

Begge kvinder er vist i arbejdssituationer.

 

 

Jægerhat (Robin Hood), denne type hat, er ofte vist på jagt billeder.

Den kunne også have et høj hvælvet puld af den samme type som en burgunder hat. På samtidens billeder fremstår de som filtede ikke sammensyede stof hatte.

 

 

2 Hatte med opslået kant med slids. Den ener er forsynet med et pilgrimsmærke. Ca. fra midt 1300, og fremefter til senmiddelalder.

 

 

Aller sidst i middelalder perioden (1500)  dukker øreklap hattene/baretter op. Der er et utal af variationer af hatte typen, men det er en baret med øreklapper der kan sættes på mange måder og der er mange skønne portrætter fra begyndelsen af 1500 tallet og femefter, af mænd med den type hovedbeklædning.

 

Turban

Billede fra sent 1400 tal.

 

Billeder og skulpturer viser arbejdende mænd der er iført et stykke klæde vundet om hovedet som en lille turban. Fra 1300 tallet bliver større og finere turbanner bliver moderne for både kvinder og mænd.

I nogle tilfælde er det strudhætter der bliver sat som en turban, andre gange er det en "ægte" truban af et stykke aflangt klæde. Se også kvindeturbanner, vist under lin og hovedtøjer.

 

Pilgrimshatte og hatte med skygge

Specielt til rejsebrug brugte man i middelalderen hatte med en bred skygge, for at beskytte sig mod vind og vejer.

 

Ofte er de med en snor ned om hagen, der kunne holde den på plads.

 

 

En mande hat med opadvendt skygge fra et Dansk kalkmaleri fra sent 1300 tal.

 

Billedet forestiller en rig grådig mand, så på den måde en lidt fin hat.

 

De fleste hatte er  vist i sort eller brun, derfor kunne man spekulere om denne hat evt. kunne være en stråhat.

 

Gejstelige gik også den type bredskyggede  hatte på, men ofte med en mere lige skygge.

 

En kvinde "rejse" hat, med opslået skygge for og bag, båret over en krusedug. fra ca. 145-10.

 

Kvinden er på vej til pilgrimsstedet og har derfor ikke anskaffet sit pilgrimsmærke.

 

Et nærbillede af en version af den trekantede kvindhat, lidt i stil med det i kender som en pirat hat i dag, men hvor skyggen er lagt ned over en flad puld. På maleriet kan man se at denne hat fremstår som syet af flere stykker, af formodentligt filt, eller kraftigt uldstof. Billede fra 1514.

 

Denne hat har rigtigt mange pilgrims mærker, så han har været langt omkring!

 

Et ofte set pilgrimsmærke i tidens kunst er Ibskallen (en muslingeskal) der var pilgrims mærke fra Santiago de Compostela, hvor folk kom langvejs fra, for at besøge Sankt Jakobs grav, også mange fra Danmark tog i middelaldren turen til Spanien for at gå caminoen eller på dansk Jakobsvejen, der starter i sydfrankrig.

 

Ibskallen man ser på billeder og skulpturer, kan både have været den ægte Ibskal forsynet med udborede huller til nem påsyning, eller en version i fx. tin.

 

De forskellige valfartsteder havde deres egne mærker/motiver.

Nogle påsynings tin mærker var med yderst profane billeder, måske man har ment de "beskyttede" bedre på den farefulde hjemrejse!

 

Læs mere om pilgrimsmærkerne under: Smykker

 

Stråhatte

Både mænd og kvinder brugte stråhatte, når de arbejdede. Kvinder bar stråhatten over en hue eller lin.

Nogen typer stråhatte var malet/lakeret sorte.

 

Stråhat fra Frankrig 1250. De tidlige stråhatte har lidt samme facon som Asiatiske Kulihatte. Bemærk kvindens hagelin til arbejds brug.

 

 

Stråhat fra Dansk kalkmaleri fra 1450. Kunstneren har ikke helt kunne gøre rede for skyggen i nakken, men en stråhat må det være.

 

Dansk vejer har passet bedst til en solid uldhat, men hvis billedet af den høstende med stråhat, ikke er en kopi, af et udenlandsk forlæg, må man formode at den type hat har været almindelig kendt i Danmark, i det mindste fra 1400 tal.

 

En stråhat til arbejdsbrug 1400 tal.

 

I senmiddelalderen dukker meget store stråhatte med en stor opad buet skygge, op på billeder af overklassen, ikke så praktiske som bøndernes arbejds stråhatte, men måske netop derfor!

 

En Italiensk "Overklasse" stråhat med stor og upraktisk skygge, fra 1400 tallet.

 

Til middelalder reenactment er stråhatte meget behagelige bla. fordi de skygger for solen når man nu ikke må gå med solbriller. Og de forhindrer den værste solskoldning, når man færdes ude i solen på lange sommerdage, på et middelaldermarked.

Det er bare vigtigt at de er håndflettede, i naturmateriale og ikke er maskinsyede.

 

Om middelalderens hårmoder: Frisure og skønhed

 

 

 

 

 

 

 

 

Links

"Maciejowski huen" Link til huen på medival silkworm. Artiklen står nede i bloggen.

 

Kruseduge Bømisk hovedtøj der også var populært i Danmark i sidste halvdel af 1300 taller.

 

Report on textiles from Burgos Cathedral

Kant plisserede, samt stribede hovedlin/striger, Fra Burgos.

 

Hatte og hovedtøjer side på engelsk, (billederne er lidt sene for at være middelalder)

 

Lin og hovedtøjer fra 1200 tallet Godt billedmatriale, med vægt på tyske skulpturer.

 

Silkewerk Hårnet teknik.

 

Hårnet teknik En anden side om hårnet.

 

Figuriner med Kruseduge Tyske middelalder terrakotta dukker, med Kruseler.

 

Hårnet/hue til mænd Senmiddelalder hovedbeklædning.

 

Pilgrimage Kulturhistorisk museum Oslo, om pilgrimme og pilgrimssteder og ruter i middelalderen (og pilgrimmenes dragt).

 

Hærvejen Om danskernes pilgrimsvandringer i middelalderen.

 

Jeg har desværre ikke kunne finde links af samme kvallitet, om herrehatte og dem jeg kunne finde var med Renæsance hatte, og netop på det tidspunkt sker der meget nyt på hatte fronten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moden i middelalderen

Reenactment tøj

Dragtmønstre og beskrivelser

Dragter fra tidlig Middelalder

Dragter fra senmiddelalderen

Nordbodragterne

Hatte og slør

Jakker og frakker

Dragter med plissering

Bliaut og Dalmatica

Særke og broger

Bælter og tasker

Sko og støvler 

Smykker

Tekstiler

Frisurer og skønhed

 

 

 

Kvinders slør og hovedtøjer

Ugifte kvinder kunne gå med bart hovede og udslået hår, indtil de blev gift, så bar de hovedlin. For tiden har det at "Gå under lin" været et værdigheds tegn, for i middelalderern var de ikke meget prestige i at være ugift. Umiddelbart gik voksne kvinder med lin/strige uanset om de var gift, af konvension, men også af praktiske grunde. På landet i danmark var hovedtørklæder også udbredt daglighovedbeklædning for landbokvinder, så sent som i 1960erne.

 

Ugifte piger i middelaldreren har af praktiske grunde haft flettet hår eller opsat hår til arbejdsbrug.

 

En Middelalder Cat fight!

 

Bag ved kvinden i blåt, ligger en hvid kvinde hue og det røde klæde ser meget ud som en "strudhætte kappe". Og det klassiske hvide lin er i kampens midpunkt.

 

Med hensyn til kvinders hovedbeklædninger, mente man at helligånden var smuttet igennem Marias øre og det derfor var smart for kvinder at dække ørene..... (men hvorfor så kun de gifte kvinder?).

 

Nogen måder at anvende et slør på, fortsatte igennem hele middelalder prioden, specielt for kvinder der ikke var velhavende, de sidste nye mode påfund har været blandt de rige og i byerne.

 

Sløret kunne ligge løst over hovedet (dog fæstet med en nål), med en lille hør eller silke hue eller hårbånd under, for at holde på håret og med mulighed for at kunstfærdigt foldet omkring ansigtet.

 

Der blev anvendt  nåle eller stofbånd/pandbånd til at holde sløret på plads. 

 

Linet kan være klippet som en aflang stola, eller en halv cirkel, der kan have spidse eller afrundede kanter foran.

 

I samtidens kunst er denne type kapper (wimples), vist som et klæde der folder regelmæsigt omkring ansigtet meget almindeligt, umiddelbart synes jeg det ser svært at opnå helt samme fine virkning i virkeligheden. Hovedkapperne er holdt på plads af en ring der kan være af bla. stof, silke beklædt "ståltråd", metal.

 

Kapper med et bånd/krone over.

 

Denne type kappe er meget brugt fra tidlig middelalder, og fremefter, cirklen kan være i et bånd eller i metal..

 

En senere type lin i cirkel form ofte i flere lag bliver populært fra 1300 tal.

 

Halvcirkel formet slør, med opsmæk foran og formentligt sat med knappenåle. Sløret er i tre lag, men det er kun det ydderste der er opsmækket.

Modellen er fra en træfigur fra anden halvdel af 1300 tallet, men de halvcirkelformede

hovedkapper var anvendt fra tidlig middelalder, men sad forskelligt gennem perioderne, med eller uden hagelin.

 

De kunne også have tunged/fliged kant, men jeg er ikke helt klar over hvordan sådan en dybt fliget kant har været sømmet, da de ser lidt anderledes ud end dem med en flæset/plisseret kant.

 

Nogle lin var stivede -eller det ser meget ud på billeder som om der er stivede, så folderne kunne få et mere skarp arktektonisk udtryk, hvad man evt. stivede lin med er ikke helt klart, men forskellige planter har stivelse i sig der har kunne anvendes, udover mel.

 

Længde og bredde på slør kunne variere, et slør der ud i et både skal dække hoved og hals, er ca 3-4 meter. De smalle bændler/striger varierer også i længde og bredde. Det handler om hvad man har råd til. Og det upraktiske har højstatus i middelalderen.

 

Tidlig middelalder

Typiske lin/stolaer fra tidlig middelalder, de kunne være kulørte, og hænger ofte ned langs kroppen. Ellers var det som enkle kapper, som vist længere oppe på siden. Fra tidlig Europæisk middelalder til ca. 1100 ændrede slørene sig stort set ikke, men materialer og farver kunne variere modemæsigt.

 

Fruehatten var anvendt i Dansk middelalder ca. 1100, over et lin eller evt. hårnet.

Faktisk synes jeg at Fruehatten virker mere almindelig i dansk kilde materiale, end andre steder.

 

På kalkmalerier fra 1400 tallet kommer der igen billeder af kvinder med hatte, nu ikke som et tegn på status, men til arbejdsbrug. Der er mere om hatte til kvinder under emnet hatte.

 

To  hovedtøjer med hageklæde/kinddug. I løbet af middelalderen blev de smalle hagelin mest anvendt af enker og ældre kvinder.

Det samme gælder det klæde der dækkede halsen, det er den type hovedtøjer der blev bibeholdt i Nonne dragterne, men da nonnerdragterne blev valgt, var det bare almindelige dragter for gifte kvinder, enda for kvinder fra højere stand.

 

De meget dækkende lin, har været et tegn på højere stand i samfundet, på billeder fra tiden, kan man udlede at kvinder med lin og ikke mindst hagedug er højere rangerende end kvinder der bare bærer huer eller et bundet "tørklædelin".

 

Farvede eller stribede lin

I helt tidlig middelalder fra ca. før 1000 tal ses billede af kvinder med farvede hovedlinlin/tørklæder/sjaler over hovedet. Af billed materiale er det jo ikke til at se tykkelse og materiale, men man har fra Vikingetid fundet fint tynd uldklæde og gasetyndt hør lin.

 

Men det synes som om at hvidt lin bliver den

dominerende farve fra 1200 tallet, indtil sorte og gule lin bliver moderne i Burgund i 1400 tallet.

 

I gennem hele middelalderperioden ser man dog kvinder fremstillet med en stola, eller et sjal over hoved, eller det hvide hovedlin.

 

Lin kunne også have indvævet/broderet kulørte mønster i form af striber, eller i guldtråd. Der er også fundet silke lin, med en struktur stribe effekt, der er fremkommet ved at anvende forskellig tykkelse af tråd til vævning.

Stribede lin var ekstra fint og der er Tyske forbud om at kvinder bære stribede lin, eller rettere sagt at almindelige borger kvinder gjorde det.

 

Der er også beskrivelser af lin med broderede blomster og fugle fra midten af middelalderen.

 

Knappenåle

De fleste slør fungerede ikke uden anvendelse af knappenåle, de kunne være meget enkle nåle i messing. eller med dekorativt hoved.

Nålene er noget kraftigere end moderne knappenåle og kan være kortere eller længere. Replicaer af nåle til reenactment kan købes.

 

 

 

I tidlig middelalder 800-1000 har kvinder anvendt større og mere dekorative dragtnåle af forskellige typer til lin og hovedtøjer. Men senere i middelalderen anvender kvinder nåle af knappenåle modellen. Dog var der nåle med en lille glastop som en nipsenål, eller med isatte ædelsten.

 

Kvinde hue

Denne type hue kunne både anvendes under et lin eller for sig selv.

 

Modellen ses Bla. fra billederne i Maciejowski biblen, hvor det ser det ud til at de arbejdene kvinder nøjes med huen uden lin og kvinder fra det højere samfundslag bære et lin over huen. 

Huen er meget klædelig og praktisk og netop god under et lin, både for at holde på håret og have noget til at nåle linet fast i.

 

Huen ændrer karakter efter om man har fletninger i en rosenkrans frisure indenunder huen så den får mere fylde, man kan evt. anvende snydefletninger. Der kan også overvejes omkring materiale valg, om den skal sys med en foring, eller en tyk kvallitet hør. Se link længere ned på siden med mere info.

 

Hovedlin/strige

Hovedlin/striger kunne være i hør eller silke, mulig vis også brændenælde fibre. Fundne hovedlin, er meget gase agtige, luftigt vævede og giver et noget andet indtryk end fra samtidens billeder. Og specielt derfor har krævet at de blev stivet.

 

Et smukt men også et ret enkelt lin. I løbet af Gotiken blev linene mere fyldige og foldede med anvendelse af knappenåle.

 

Nogle lin er stivede så folderne står skarpere og evt. danner en fold hen over issen der kan vende nedad eller opad.

 

De rektangulære lin har kunne sættes på et utal af måder og med forskellig kunstfærdighed i at kunne anbringe folderne elegant og klædeligt.

Læg mærke til typen af side snørringen på kjolen, med kig til særk og bælte.

 

Et helt enkelt tørklæde lin blev anvendt gennem hele middelalder perioden (og efter), men hvad der startede som højerstands mode, endte med at blive den "almindelige" kvindes lin. I mange tilfælde bæres linet med hovedtøj indenunder.

Hvor flot sådan et lin sidder er alt efter matriale og omhyggelighed med at sætte sætte det.

 

Kvadratiske "tørklæde" lin

Der er også et kvadratisk lin, hvor to hjørner bliver nålet sammen i nakken. Resten af linet kan gå under, eller over samlingen, går det over kan snipperne være puttet ind under linet, så det ligner en hue.

 

Kvinden på billedet bære et kvadratisk lin der er ret stort, men af andre billeder vurdere jeg at størrelsen lidt svare til de tørklæder kvinder bar i halsen, som kvinden i den blå kjole med krusedugen, længere nede. ca. 26 tommer, eller 66 cm.

 

Lin typen er vist på Franske billeder fra 1400 tallet.

 

Et tørklæder der er folder over issen, snippen dækker knuden, eller knappenålene i nakken og er foldet ind under kanten i nakken. 

 

Med et godt glat lin, lagt i folder og uden at stramme det for meget, og evt. med hjælp af et par messing knappenåle bliver det et meget smukt og klædeligt hovedtøj.

 

Her har linet en syet effekt forpå, hun har formentlig noget fylde under linet, som moden foreskrev i tyskland i senmiddelalderen.

 

Når jeg ser dekorationen forpå meget forstørret, ligner det ikke flæser/kruser, men mere fine læg/plisseringer, som er blevet syet på plads.

 

Se mere om plisserings teknik Dragter med plissering

 

Manden bære hvad der ligner et halvcirkulært tørklæde og kvinden bære et kvadratisk lin over en høj hue, billedet er fra senmiddelalderen.

 

Krusedug

Hovedkappen der lignede en glorie "Kruseler", blev et meget populært mode påfund i det mest af Europa og der er også mange danske afbildninger af kvinder med den type hovedbeklædning.

Der er muligvis tale om flere fremgangs måder i fremstillingen af hovedtøjet, den små krusede, udgave kunne være fremstillet af linned hvor ægkanten på stoffet er vævet, så den danner en lille flæse.

 

Den anden type med kraftige ensartede folder, så derfremstår et mønster på engelsk kaldet "honnycomb" det er svært at sige om det er kunstnernes sans for dekorativ symetri, der giver indtryk af de helt regelmæsige folder i nogen af krusedugene.

 

Kruseduge havde almindeligvis fire lag og der var forbud i nogle byer om krusedelin der var over de fire lag, for kvinder der ikke var adelige.

 

På billedet ses et hoved lin med kruset kant, det kan næsten ikke ses på det lille billede, men det er netop et hovedlin hvor ægkanten flæser fint i kanten.

På fundne striger/lin fra tiden kan man se at ægkanten, eller et bånd påsyet på strigen er blevet stivet og plisseret. Flere eksempler kan ses i linket om Burgos textilerne.

 

Bemærk også at kvinden har et tørklæde i halskanten, udover man kan skimte særken.

 

Babette/Gebende

 

Cirkulære hovedtøjer , er uden puld og blev båret af ugifte piger med udslaget hår og hagelin og af gifte kvinder med et lin under eller et hårnet.

 

De fleste reenactment sider går udfra at hovedtøjet er en betrukket cirkel, med eller uden en flæset kant. Mere sandsynligt´består hovedtøjet af en høj cirkelkrone, der er omvundet med smalle bændler/striger, og fæstet med en knappenål omkring "kronen". Nogen striger/babetter/gebender, har en vævet, eller tilsyet bølgende/plisseret kant.

 

Et Spansk fund, viser typer af hovedbeklædning hvor pergament er blevet anvendt til afstivning.

 

Denne babette er helt plisseret, måske ved hjælp af stivelse, man gætter på at de ofte var lidt stivede, men jeg har også set en skulptur hvor hovedtøjet folder lidt sammen af vægten fra et slør der sidder udover, og hvor hagedugen ikke sidder helt tæt til ansigtet.

 

Problemet med mange dragt detaljer fra middelalderen er at mange ting er meget stiliserede, i tiden har man jo vidst hvordan de så ud i virkeligheden, en viden vi ikke altid kan gennemskue i dag. Men ved grundig forskning og dragtfund fra perioden, og ved sammenligning, kan finde detaljer der giver et bedre svar.

 

Gebende med bølget kant.

Resten af hovedtøjet består brede strimler af plisseret hør eller glat hør, der danner et hagelin/kindug.

 

Der er vist Babetter der er vist ret naturalistisk der ser mindre stivede ud, så der dannes lidt folder når der bæres et slør over, men det er nok endnu en variant.

Hennin

I 1400 tallet kommer de fantastiske varierede hovedbeklædninget som hennin de spidse hatte med eller uden slør, det var dog kun den absolutte overklasse der gik med dem.

Senmiddelalderen var rig på mange forskellige fantasifulde hovedtøjer.

 

Så bliver det ikke meget vildere, og mere upraktisk: Hennin med kunstfærdigt slør. For at få slørene til at sidde på den måde var der ståltråd sat på huen/hatten.

 

Det sorte der skimtes under hatten, er en sort hårbånd til at holde på håret. Om løkken der ses på panden, var for at kunne holde underhuen/hårbåndet på plads eller rent æstetisk, vides ikke.

 

I middelalderen plukkede overklasse kvinderne håret væk fra panden, da en meget høj hvælvet pande, var regnet for at være specielt smukt.

 

Caul/Crespine(s)

Et fint foret hårnet, der enten sidder som en hue, eller danner to horn eller cirkulærer rundinger over ørene.

 

Caul betyder moderkage og med typen der er et foret hårnet, nærmest en hue, med et kryds broderi, kan man godt forstå hvordan navnet fremkom.

 

Mønsteret er broderet på, evt. med perler der hvor trådene krydser hinanden..

Detter er et overklasse hovedtøj.

 

Hårnet

Man brugte også hårnet der ikke var forede, de kan Fx. være i silke, uld og metaltråd. Guldtråd kunne fremstilles enten ved at sno tynde guld lammeler om en tråd, eller at forgylde dyretarme.

 

Hårnet kunne også fremstilles i en teknik som spang.

For mere om spang og hårnet se nederst på siden. Kunstigt hår blev også anvent for at give den ønskede fyklde i hårnrettene, silke, hør og ægte menneskehår blev anvendt til formålet.

 

Små  hovedkapper

 

Strudhætterne muterde til små pyntelige hovedkapper til kvinder, strudhættene popularitet gjorde at den gennemgik forskellige forvandlinger: til mænd blev den en rullehat med nedhængene flige og til kvinder, små fikse kapper.

Jeg er ikke sikker på at den type hovedkapper nåede Danmark, men den blev anvendt i Frankrig og England, både af overklassen og arbejdene kvinder.

Hvis man er gift har man skjult håret med en hue eller hårbånd under kappen. Mere om strudhætter: Dragtmønstre og beskrivelser

 

Aller sidst i middelalderen er er er også endnu en udgave/mutation, hvor kappen er blevet til en hue/kyse, ved at kappen, bliver rynket sammen i nakken.

 

Turbanner til kvinder

Fra sidste del af 1300 tallet begynder kvinder, at gå med store farvede eller mønstrede turbanner af forskellig typer.

 

Turban moden for mænd og kvinder var vel i nogen tilfælde en inspiration fra korstogene, men også en logisk måde at anvende et stykke tekstil til en nem hovedbeklædning.

Til arbejds og badstue brug var det mere enkle pg mindre turbaner i hvidt linned, som vist på det øverste badstue billede på den her side.

 

 

 

Her er vist tre turban lignende lin. Kvindernes lin er både i en udgave der dækker hals og skuldre og en anden udgave der dækker ørene. Klædet der går rund om ansigtet, sidder ret fladt, denne type blev både anvendt under et løst hovedlin og over, i den tidlige middelalder. Der er mange forskellige kunstværker der viser denne type hoved lin.

Et lin der måske gik fra at være rellativt højstatus i 1100 tallet, til at ende som et lin til arbejdende kvinder, senere i middelalderen.

 

 

 

 

 

www.denrenemiddelalder.dk