|
|
|
Hatte og huer
Hovedbeklædninger var meget brugt i middelalderen, for ikke at sige en obligatorisk del af dragten, huer, hatte, barettter og kyser til mænd var populære.
Man mente at gud kunne læse ens tanker, hvis man gik med bart hoved, så der var muligvis en god grund for middelalderens mænd, til at tage en hat på!
Også indendørs og i sengen har det været rart, med en hue om vinteren.
I begyndelsen af middelalderen er hatte til mænd mere kalotter og små huer, det er først i løbet af 1300 og 1400 tallet, at store baretter og Robin Hood hatte dukker op. Hattene bliver også højere i løbet af perioden og mere udsmykkede og fantasifulde.
Middelalderens Hatte typer
På dette badstue billede, er der mange typer hoved beklædninger fra senmiddelalderen, bla. Rullehatte, en høj burgunderhue og almindelige hvide hovedlin, som man også anvendte til arbejdsbrug.
Nogen typer hatte har været lavet af specialiserede hattemagere, der kunne filte og forme hatte. Andre hatte var syet i klæde.
For Hatte lavet af en hattemager er der tale om kvalitets filtning, bla. i hårfilt af glatte dyrehår der giver en blank og fin filt kvallitet, ikke de lidt klodsede typer filtning, nogen fremstiller som hobby idag.
Herre hatte
Pelshatte fandtes i mange variationer, modellen med kant kunne også have stof/filt puld.
Den høje pelshue er senere end den runde model.
Modellen her har både kunne laves i en filtet udgave uden sømme og en syet.
Det er altid svært at bedømme ud fra tidens billeder hvilken type det er tale om.
To rullehatte, nogle rullehatte kan have en polstring inde i rullen, så den fremstår mere glat og cirkulær, end på min illustration.
Strudhætte hat hvor hættens kant er rullet op og skulderslaget og struden hænger ned. Den anden type hat kommer lidt senere og er et rør med en rullet kant, der kan være udstoppet for at give fylde, det nedhængene stykke kan være med kontrast farvet for og fliget. Modellen bliver ofte båret af finere Herre.
På billeder af arbejdende folk, ser man mænd der har hættekanten krænget om hovede, men lader strudhættens skulderslag hænge ned af ryggen.
Der er mere om strudhætten på siden Dragtmønstre og beskrivelser
Små huer/kalotter, modeller man anvendte fra begyndelsen af middelalderen.
Kyser var meget brugt af mænd, specielt i den første del af middelalderen Bla. bønder, arbejdere, musikere og gejstelige gik med kyser, så de er ikke udelukkende, for et bestemt samfundstrin i middelalderen. Under hjælmene havde man vatterede kampkyser, for ekstra beskyttelse og for at få hjælmene til at sidde.
Kyser kunne også være strikkede. Det var også almindeligt at bære en hat ovenpå kysen.
Huer i nålestrik. Det er igen svært at se på billeder om huer er filtede, syede i klæde eller strikkede, men strikkede huer eksisterede.
Burgunder hattene fra 1400 tallet, har en høj puld, de kan være af "agern" typen med den lille stilk, eller bare runde.
To kalotter fra Nordbo fundet, den ene er en barne hat. De har oval puld og er ca. 10 cm høje. Kalotterne synes at være syet af rester og stykker af gamle dragter, bla. har barne huen en "falsk" søm over pulden, der nok stammer fra en dragt. Farverne på de fundne kalotter er bla. hvid og brunrød.
Hatte modellen har været almindeligt anvendt gennem hele middelalder prioden også i kostbart udførte udgever.
"Burgunder hatten" fra Nordbo fundet.
Hatten er øget med en kile, for at få den vig nok og det virker ikke som om den har været opsmøget, man fandt rester af en mulig hovedbeklædning inden i huen, men den kunne ikke rekonstrureres.
Man er lidt i tvivl om det er en hue til en mand eller kvinde, netop fordi hovedvidden er så stor, så det er tænkeligt at den er båret ovenpå en form for hovedklæde.
Der er danske kalkmalerier fra 1400 tallet, der viser kvinder med burgunderhuer/mandehuer over udslagent eller opsat hår, begge kvinder er vist i arbejdssituationer.
Jægerhat (Robin Hood), denne type hat, er ofte vist på jagt billeder.
Den kunne også have et høj hvælvet puld af den samme type som en burgunder hat. På samtidens billeder fremstår de som filtede ikke sammensyede stof hatte.
2 Hatte med opslået kant med slids. Den ener er forsynet med pilgrimsmærke.
Aller sidst i middelalder perioden dukker øreklap hattene/baretter op, men de er lige ved at være tidlig Renæsance. Der er et utal af variationer af hatte typen, men det er en baret med øreklapper der kan sættes på mange måder og der er mange skønne portrætter fra begyndelsen af 1500 tallet, af mænd med den type hovedbeklædning.
Turban
Billede fra sent 1400 tal.
Billeder og skulpturer viser arbejdende mænd der er iført et stykke klæde vundet om hovedet som en lille turban. Fra 1300 tallet bliver større turbanner moderne for kvinder og mænd. I nogle tilfælde er det strudhætter der bliver sat som en turnan, andre gange er det en "ægte" truban. For kvinderne er det tale om lange stofstykker. Se også kvindeturbanner, vist under lin og hovedtøjer.
Pilgrimshatte
Denne hat har rigtigt mange pilgrims mærker, så han har været langt omkring!
Pilgrims hatten har som regel skygge for at kunne tage af mod vind og vejer på turen.
Et ofte set pilgrimsmærke i tidens kunst er Ibskallen (en muslingeskal) der var pilgrims mærke fra Santiago de Compostela, hvor folk kom langvejs fra, for at besøge Sankt Jakobs grav, også mange fra Danmark tog i middelaldren turen til Spanien for at gå caminoen eller på dansk Jakobsvejen, der starter i sydfrankrig.
Ibskallen man ser på billeder og skulpturer, kan både have været den ægte Ibskal forsynet med huller til påsyning, eller en version i fx. tin.
Nogle pilgrims mærker var med yderst profane billeder, måske man har ment de "beskyttede" bedre på den farefulde hjemrejse!
Læs mere om pilgrimsmærkerne under: Smykker
Stråhatte
Både mænd og kvinder brugte stråhatte, når de arbejdede. Kvinder bar stråhatten over en hue eller lin.
I senmiddelalderen dukker meget store stråhatte med en opad buet skygge op på billeder at overklassen, ikke så praktiske som bøndernes arbejds stråhatte, men måske netop derfor!
Til reenactment er de meget behagelige med en stråhat bla. fordi de skygger for solen når man nu ikke må gå med solbriller. Og forhindrer den værste solskoldning, når man færdes ude i solen på lange sommerdage på et marked.
Det er bare vigtige at de er håndflettede, i naturmatiale og ikke har en maskinsyet kant.
Links
"Maciejowski huen" Direkte link til huen på medival silkworm. Artiklen står nede i bloggen.
Kruseduge Bømisk hovedtøj der også var populært i Danmark i sidste halvdel af 1300 taller.
Hatte og hovedtøjer side på engelsk, (billederne er lidt sene for at være middelalder)
Lin og hovedtøjer fra 1200 tallet Godt billedmatriale, med vægt på tyske skulpturer.
Silkewerk Hårnet teknik.
Hårnet teknik En anden side om hårnet!
Figuriner med Kruseduge Tyske middelalder terrakotta dukker, med Kruseler.
Pilgrimage Kulturhistorisk museeum Oslo, om pilgrimme og pilgrimssteder og ruter i middelalderen (og pilgrimmenes dragt).
Hærvejen Om danskernes pilgrimsvandringer i middelalderen.
Jeg har desværre ikke kunne finde links af samme kvallitet, om herrehatte og de jeg kunne finde var Renæsance typer og netop på det tidspunkt sker der meget nyt på hatte fronten, som ikke høre middelalderen til.
|
Moden i middelalderen
Reenactment tøj
Dragtmønstre og beskrivelser
Dragter fra tidlig Middelalder
Hatte og slør
Jakker og frakker
Dragter med plissering
Særke og broger
Bælter og tasker
Sko og støvler
Smykker
Textiler
Frisurer og hårpleje
Kvinde slør og hovedtøjer
Ugifte kvinder kunne gå med bart hovede og udslået hår, indtil de blev gift, så bar de hovedlin. For tiden har det at "Gå under lin" været et værdigheds tegn, for i middelalderern var de ikke meget prestige i at være ugift. Umiddelbart gik voksne kvinder med lin uanset om de var gift, af konvension, men også af praktiske grunde. På landet i danmark var hovedtørklæder også udbredt daglighovedbeklædning for landbokvinder, så sent som i 60erne.
Ugifte piger i middelaldreren har af praktiske grunde haft flettet hår eller opsat hår til arbejdsbrug.
En Middelalder Cat fight!
Bag ved kvinden i blåt, ligger en kvinde hue og det røde klæde ser meget ud som en "strudhætte kappe". Og det klassiske hvide lin er i kampens midpunkt.
Med hensyn til kvinders hovedbeklædninger, mente man at helligånden var smuttet igennem Marias øre og det derfor var smart for kvinder at dække ørene..... (men hvorfor så kun de gifte kvinder?).
Typer af slør og lin
Sløret kunne ligge løst over hovedet, med en lille hør eller silke hue eller hårbånd under, for at holde på håret, eller være kunstfærdigt foldet omkring ansigtet, der blev anvendt nåle eller stofbånd/pandbånd til at holde sløret på plads.
Linet kan være klippet som en aflang stola, eller en halv cirkel, der kan have spidse eller afrundede kanter foran.
De kunne også have tunged/fliged kant, men jeg er ikke helt klar over hvordan sådan en fliget kant har været sømmet.
Nogle lin var stivede -eller det ser meget ud på billeder som om der er stivede, så folderne kunne få et mere skarp arktektonisk udtryk, hvad man evt. stivede lin med er ikke helt klart, men forskellige planter har stivelse i sig der har kunne anvendes, man har næppe brugt det gode mel til at stive med.
Lin kunne også have indvævet striber af metaltråde. Der er også fundet silke lin, med en stribe effekt, der er fremkommet ved at anvende forskellig tykkelse af tråd til vævning.
Der er også beskrivelser af lin med broderede blomster og fugle far midten af middelalderen.
Tidlig middelalder
Fruehatten var anvendt i begyndelsen af Dansk middelalder, over et lin eller evt. hårnet. Faktisk synes jeg at Fruehatten virker mere almindelig i dansk kilde materiale end andre steder.
På kalkmalerier fra 1400 tallet kommer der igen billeder af kvinder med hatte, hvor det nu er lidt lave burgunderhuer af "Agern" typen, disse kvinder har udslået hår eller opsat hår, så om der er tale om gifte eller ugifte kvinder er uklart, men kvinderne lave alle køkkenarbejde, så det er måske en praktisk arbejdshat.
I samtidens kunst er denne type lin, vist som et klæde der folder regelmæsigt omkring ansigtet meget almindeligt, ummiddelbart synes jeg det ser svært at opnå samme fine virkning i virkeligheden.
Ofte dækkede sløret også hals og skuldre. Linet er holdt på plads af en ring der kan være af bla. stof, silke beklædt "ståltråd", metal.
Ringen der krydser over issen bliver stadigt anvendt som hovedtøj af Birgittinerordenen, som udgangspunkt var det et almindeligt hovedtøj for gifte kvinder.
Store lin, også af typen der er meget dækkende har været et tegn på højere stand i samfundet, på billeder fra tiden, kan man udlede at kvinder med lin er højere rangerende end kvinder der bare bærer huer eller et bundet "tørklædelin".
To hovedtøjer med hagelin. I løbet af middelalderen blev de smalle hagelin mest anvendt af enker og ældre kvinder.
Det samme gælder det klæde der dækkede halsen, det er den type hovedtøjer der blev bibeholdt i Nonne dragterne, men da nonnerdragterne blev valgt, var det bare almindelige dragter for gifte kvinder, enda for kvinder fra højere stand.
Farvede lin
I tidlig middelalder ses billede af kvinder med farvede hovedlinlin/tørklæder/sjaler over hovedet. Af billed materiale er det jo ikke til at se tykkelse og materiale, men man har fra Vikingetid fundet fint tynd uldklæde og gasetyndt hør lin.
Men det synes som om at hvidt lin bliver den dominerende farve fra 1200 tallet, indtil sorte og gule lin bliver moderne i Burgund i 1400 tallet.
I gennem hele middelalderperioden ser man dog kvinder fremstillet med en stola, eller et sjal over hoved, eller det hvide hovedlin.
Knappenåle
De fleste slør fungerede ikke uden anvendelse af knappenåle, de kunne være meget enkle nåle i messing. eller med dekorativt hoved.
Nålene er noget kraftigere end moderne knappenåle og kan være kortere eller længere. Replicaer af nåle til reenactment kan købes.
I tidlig middelalder 800-1000 har kvinder anvendt større og mere dekorative dragtnåle af forskellige typer til lin og hovedtøjer. Men senere i middelalderen anvender kvinder nåle af knappenåle modellen. Dog var der nåle med en lille glastop som en nipsenål, eller med isatte ædelsten.
Kvinde hue
Denne type hue kunne både anvendes under et lin eller for sig selv. Modellen ses Bla. fra billederne i Maciejowski biblen, hvor det ser det ud til at de arbejdene kvinder nøjes med huen uden lin og kvinder fra det højere samfundslag bære et lin over huen.
Huen er meget klædelig og praktisk og netop god under et lin, både for at holde på håret og have noget til at nåle linet fast i.
Huen ændrer karakter efter om man har fletninger i en rosenkrans frisure indenunder huen så den får mere fylde, man kan evt. anvende snydefletninger. Der kan også overvejes omkring materiale valg om den skal sys i 2 lag, eller en tyk kvallitet hør.
Hovedlin
 Et smukt men også et ret enkelt lin. I løbet af Gotiken blev linene mere fyldige og foldede med anvendelse af knappe nåle.
Nogle lin er stivede så folderne står skarpere og evt. danner en fold hen over issen der kan vende nedad eller opad.
De rektangulære lin har kunne sættes på et utal af måder og med forskellig kunstfærdighed i at kunne anbringe folderne elegant og klædeligt.
Læg mærke til typen af side snørringen på kjolen, med kig til særk og bælte.
Et helt enkelt tørklæde lin blev anvendt gennem hele middelalder perioden (og efter), men hvad der startede som højerstands mode, endte med at bliv den "almindelige" kvindes lin. I mange tilfælde bæres linet med hovedtøj indenunder.
Hvor flot sådan et lin sidder er alt efter matriale og omhyggelighed med at sætte sætte det.
Halcirkel lin
Halvcirkel formet slør, med opsmæk foran og formentligt sat med knappenåle og mere en den ene jeg har tegnet, der har nok også siddet et par i siderne. Sløret er i tre lag, men det er kun det ydderste der er opsmækket.
Modellen er fra en træfigur fra anden halvdel af 1300 tallet, men halcirkelformede lin var anvendt fra tidlig middelalder.
Krusedug
 Hovedkappen der lignede en glorie "Kruseler", blev et meget populært mode påfund i det mest af Europa og der er også mange danske afbildninger af kvinder med den type hovedbeklædning.
Der er muligvis tale om flere fremgangs måder i fremstillingen af hovedtøjet, den små krusede, udgave kunne være fremstillet af linned hvor ægkanten på stoffet er vævet, så den danner en lille flæse.
Den anden type med kraftige ensartede folder, så derfremstår et mønster på engelsk kaldet "honnycomb" det er svært at sige om det er kunstnernes sans for dekorativ symetri, der giver indtryk af de helt regelmæsige folder i nogen af krusedugene.
Kruseduge havde almindeligvis fire lag og der var forbud i nogle byer om krusedelin der var over de fire lag, for kvinder der ikke var adelige.
På billedet ses et hoved lin med kruset kant, det kan næsten ikke ses på det lille billede, men det er netop et hovedlin hvor ægkanten er vævet så den flæser fint i kanten.
Bemærk også at kvinden har et tørklæde i halskanten, udover man kan skimte særken.
Babette
Cirkulære hovedtøjer af betrukket med stof eller af stivet linned, Babetterne er uden puld og blev båret af ugifte piger med udslaget hår og hagelin og af gifte kvinder med et lin under eller et hårnet.
Den ene model er helt enkel, den anden har en bølge formet kant. Ved hjælp af stivelse og ved at bøje den øverste kant af hovedtøjet, har man kunne opnå den bølgede kant. Som med Krusedugene har der sikkert været flere fremgangsmåder for at fremstille Babetter.
En anden model består brede strimler af plisseret hør, med et plisseret hagelin og hvor flere lag plisserde strimler er vundet omkring hovedet, sansyligvis med en "ringkrone" afstivning under.
Spansk fund, viser typer af hovedbeklædning hvor pergament er blevet anvendt til afstivning og derefter betrukket med hør.
Hennin
I 1400 tallet kommer de fantastiske varierede hovedbeklædninget som hennin de spidse hatte med eller uden slør, det var dog kun den absolutte overklasse der gik med dem.
Senmiddelalderen var rig på mange forskellige fantasifulde hovedtøjer.
Så bliver det ikke meget vildere, Hennin med kunstfærdigt slør.
Det sorte der skimtes under hatten, er en sort hårbånd til at holde på håret, om løkken der ses på panden, var for at kunne holde underhuen på plads eller rent æstetisk, vides ikke.
I middelalderen plukkede kvinderne håret væk fra panden, da en meget høj hvælvet pande, regnedes for specielt smukt.
Caul/Crespine(s)
 Et foret hårnet, der enten sidder som en hue, eller danner to horn eller cirkulærer rundinger over ørene.
Caul betyder moderkage og med typen der er et foret hårnet, nærmest en hue, med et kryds broderi, kan man godt forstå hvordan navnet fremkom.
Mønsteret er broderet på, evt. med perler der hvor trådene krydser.
Hårnet
Man brugte også hårnet der ikke var forede, de kan Fx. være i silke, metaltråd, uld. Hårnet kunne også fremstilles i en teknik som spang.
For mere om spang og hårnet se nederst på siden. Kunstigt hår blev også anvent for at give den ønskede fyklde i hårnrettene, silke, hør og ægte menneskehår blev anvendt til formålet.
Små hovedkapper
Strudhætterne muterde til små pyntelige hovedkapper til kvinder, strudhættene popularitet gjorde at den gennemgik forskellige forvandlinger: til mænd blev den en rullehat med nedhængene flige og til kvinder, små fikse kapper.
Jeg er ikke sikker på at den type hovedkapper nåede Danmark, men den blev anvendt i Frankrig og England, både af overklassen og arbejdene kvinder.
Hvis man er gift har man skjult håret med en hue eller hårbånd under kappen. Mere om strudhætter: Dragtmønstre og beskrivelser
Aller sidst i middelalderen er er er også endnu en udgave/mutation, hvor kappen er blevet til en hue/kyse, ved at nakken på kappen bliver rynket sammen.
Tørklæde
 Et stort tørklæder der er folder over issen, snippen dækker knuden i nakken og er foldet ind under kanten i nakken. fra 1400 tallet.
Med et godt glat lin, lagt i folder og uden at stramme det for meget, og evt. med hjælp af et par messing knappenåle bliver det et meget smukt og klædeligt hovedtøj.
Her er vist to turban lignende lin, fra tidlig Dansk middelalder, jeg har fundet modellerne på en træ figurgruppe i romansk stil, kvindernes lin er både i en udgave der dækker hals og skuldre og en anden udgave der dækker ørene. Klædet der går rund om ansigtet, sidder ret fladt og lige på afbildninger fra tiden, det tyder på at det ikke er sløret der er snoet omkring hovedet som en turban, en et stykke smalt klæde der i anglo-saxisk dragt hed Bindel, der er vundt om hovedet over sløret. "Bændler" af den type blev både anvendt under et løst hovedlin og over, i den tidlige middelalder og fortsatte i moden i 1200 tallet.
Turbanner til kvinder
Fra sidste del af 1300 tallet begynder kvinder, at gå med store farvede eller mønstrede turbanner af forskellig type.
Turban moden for mænd og kvinder var vel i nogen tilfælde en inspiration fra korstogene, men også en logisk måde at anvende et stykke tekstil til en hovedbeklædning.
|
