Middelalderens overtøj og slagkofter

Jeg har forsøgt at samle nogen af middelalderen "Yderbeklædninger" på denne side, fra kvinde Sourcotter med "helvedesgab", til vatterede slagkofter. Kapper er anbragt på siden Dragtmønstre og beskrivelser.

 

Gambesong

Gambesongen er en kraftigt vatteret jakke/frakke, skabt til at beskytte under kamp, enten under ringbrynje eller et læder Visbypanser, eller i sig selv, i en ekstra forstærket udgave, Fx. i læder.

 

Gambesongen består af flere lag stof med en vattering i hestehår, hør eller uld og stof lagende kunne være op til 20-30 lag. Gambesongen var god til at beskytte mod pile.

Den er også kaldt Arketon, der findes navne på overtøj hvor man i dag ikke er elt klar over om der var små forskelle på snit og matrialer.

 

Under kolde forhold har Gambesongen været god at have som overtøj, men i kamp i mildt vejer bliver man meget hurtigt over ophedet.

 

 

Godt brugt Gambeson.

 

Doublet Jakker

De korte tætsiddende jakker, blev udviklet i forbindelse med en middelalderens panser blev mere avanceret, med tiden blev de tætsiddene jakker også anvendt til civilt brug, men i første omgang af kongen og adlen, dublet jakken var længe et symbol på at man tilhørte overklassen.

 

 

Et mere tætsiddene og "skræddersyet"  panser,  gjorde at det man bar indenunder  og udenpå måtte tilpasses. Under en rustning var der ikke plads til en folderig kjortel eller klodsede ærmegab.

 

Pourpoint/doublet

En kort vatteret doublet.

 

Doubletten kan både være vatteret og uvatteret og den vatterede andvendes under pladepanser, men er ikke så tykt vateret som Gambesongen. Doubletten er tallieret og tætsiddende.

Uvaterede jakker blev også anvendt udenpå pansret, nok mest af konger og muligvis for at han kunne genkendes i felten.

 

Jakker uden vattering

Da de korte tætsiddene jakker blev populære til civilt brug, var med til at gøre dragten mere tætsiddene i løbet af sidste del af 1300 tallet. Jakken blev også anvendt under forskellige typer overtøj. Den korte jakke gik fra at være et adels symbol til at være almindeligt brugt i løbet af 1400 tallet.

 

Man kan sige at det er med dene type beklædning, at den rigtige skrædderkunst begynder, at tøjet følger kroppens former og det er den udvikling og kunnen, der vil gøre nogen af både mands og kvindedragter mere tætsiddende og kompliceret gennem resten af middelalderen.

En udvikling, der også når de lavere samfundslag op gennem 1400 tallet, men først fuldt gennemført i 1500 tallet.

 

 

Grande assiettes, de store ærmegab der gik ind over skulderbladene, gjorde at der var fuld bevægelses frihed selv med tætsiddende ærmegab.

 

Lukning på åben jakke der sidder over panser fra 1400 tallet. To skiver bliver anvendt som en dekorativ forstærkning, hvad der ikke vises er hvordan de to skiver har siddet fast, umiddelbart kan de have haft huller i kanten til fastsyning, hvis man ikke bare har smøjet jakken over hovedet, udan at åbne den.

 

På jakker af duble typen, kunne hoserne bindes direkte fast til jakken for og bag og udviklingen af den korte jakke gjorde også at man begyndte at sy hoserne sammen til "strømpebukser" der også blev bundet til jakken. Disse buksestrømper, havde allerede eksisteret i jernalderen hvor de ikke var mindre velsyede, men åbenbart endt i glemmebogen.

 

Mere om hoser på siden Dragter og beskrivelser

 

 

Links

Charles de Blois Pourpoint Viser hvor avanceret et snit, en jakke kunne have i 1364.

 

Mere om den samme Pourpoint Hvis du klikker på de små fotos, bliver de større.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moden i middelalderen

Reenactment tøj

Dragtmønstre og beskrivelser

Dragter fra tidlig Middelalder

Dragter fra senmiddelalderen

Nordbodragterne

Hatte og slør

Jakker og frakker

Dragter med plissering

Bliaut og Dalmatica

Særke og broger

Bælter og tasker

Sko og støvler 

Smykker

Tekstiler

Frisurer og skønhed

 

 

 

Billedet viser noget af 1400 tallets overtøj til "fine folk".

 

Kvinden bærer en Surcot uden ærmer over sin Cote (under tunika). samt en stola i Kongeblå. Manden er iført en houppelande og en strudhætte brugt som hat.

Mandens frakke/kåbe er meget lig nutidens præstekåbe, som har holdt sig næsten uændret siden middelalderen.

 

"Overfrakker"

I middelalderfilm og serier ser man ofte frakker oftes åbenstående, men hvis man skal tro de historiskekilder man har var de stort set ikke anvendt frakker.

I senmiddelalderen er den type overtøj forsvarligt knappet, så de stadig ligner en kjortel.

 

På en stenskulptur fra Godtland fra midt 1300 tallet, ses dog en kvinde frakke, der er åbenstående og samlet i halsen og fra Uvdal funden er der en lille barne frakke, der er dog lidt tvivl om det er en åbenstående frakke, men det ser ummiddelbart sådan ud. Mere om fundene fraUvdal

I Vikinge tiden brugt mænd og kvinder frakker og den dragtskik kan have været bevaret i norden.

 

Meget omkring middelalderens dragtskik er er "både og", det gør perioden forsknings mæsigt udfordrende.

 

 

Surcotes/overtunika

I begyndelsen af middelalderen består overtøjet af overtunikaen (Surcotes) og evt. en kappe, begge kan være forede også med fx. pels. Overtunikaen kan være med eller uden ærmer, den kan også have "lommeslidser" på maven, så man kan nå de ting man har i bæltet. Når man bar kjoler med "helvedesgab" havde man bæltet indenunder, men til den ærmeløse tunika i midten kunne man have bæltet uden på. Alle tre modeller er til kvinder, men den midderste var også brugt af mænd.

 

Sourcotes med helvedesgab kantet med pels, var indbegrebet af en adelskvindes dragt.

 

Overkjoler med helvedesgab blev en langlivet mode fra 1350erne til slut 1400 tal. Når moddellen blev opfattet som syndig, skyldes det at nogen har båret den direkte over en tynd silkesærk, det var dog langt fra det men almindeligvis gjorde, normalt havde man en solid men stramtsidende kjole under, da den ærmeløse tunika almindeligvis var opfattet som et overtøj.

 

Surcotes uden ærmer blev båret både af mænd og kvinder, den kan have større eller mindre ærmegab, (helvedesgabs modellen med de store ovale ærnegab til kvinder), man mange ærmeløse Surcotes havde mindre ærmegab. Typen er ofte båret over ringbrynje i en smaludgave med slidser evt. med en heraldisk dekoration.

 

Til reenactment er min vurdering at helvedesgabs modellen let gør en bred og lavbenet, hvis man ikke er en den smalle type, middelalderens billeder af kvinder med helvedesgab har meget små bryster og smalle,med lange ben, der får dragten til at se fristende ud at anskaffe, et godt råd er at man overvejer sin egen kropstype og afpasser modellen derefter, mindre ærmegab er faktisk letter at bære for de fleste.

 

Frakker og jakker

Efter ca 1350 kommer der mange nye typer frakker/jakker, nogle er meget vige og andre super stramme, der kommer også større variation i længderne.

 

 

Mænd begynder også at bære stramme korte jakker under længere eller vigere overtøj, i det hele taget ændre dragtens silluet sig. Kvindernes dragt følger langtsomt efter, for i middelalderen var det mændenes dragter der var først med det nye.

 

De to frakker er en kortere udgave af houppelanden. Det varierede lidt om bæltet sad i livet eller nede på hoften, men det er med til at give en meget forskellig silluet. Man bar en dublet jakke under den type frakke.

 

 

1400 tallets overkjole fungerede også som et stykke overtøj.

 

I 1400 tallet sad kvinders bælter højt -om ikke andet de kvinder der ikke behøvede at arbejde, for et stramt højt siddene bælte på en lang  kjole med meget tyngde og vidde, er hverken behageligt eller praktisk!

 

Meget udringede kjoler, havde en trekantet indsats i udringningen og ned af fronten under kjolen, en stomacher.

I senmiddelalderen kunne mænd også anvende en stomacher under udringede dubletter eller en skjorte med tæt rynket forparti.

 

Huppelande/kåbe

 

Houppelanden i al sin pragt! Fra ca.1350 var Houppelanden var et klædningstykke skåret i en hel sol, så den kunne danne graciøse folder, der kunne være nestet på bagsiden. den kunne have forskellige typer meget store ærmer.

Den kunne være helt eller delvis foret med pelsværk, eller have et for i en kontrast farve.

Houppelanden fandtes også i mere moderate udgaver med lidt mindre vidde og mere praktiske ærmer. Både mænd og kvinder bar Houppelander og forskellen lå i halsudskæringen og hvor bæltet sad.

 

Houppelanden kunne også bæres uden bælte og det var der at det kunne være praktisk med at sy læg/plisseringer i dragten så man havde styr på alle folderne, det er der mere om på siden dragter med plissering og middelalderens kapper er beskrevet under Mønstre og beskrivelser

 

 

 

 

www.denrenemiddelalder.dk